Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Toby Melville/Ritzau Scanpix
Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix

Præsident Donald Trump besøger snart Danmark. Det er uvist om regeringen kan opfylde hans ønsker om militær støtte. s

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trumps militære ønsker giver hovedbrud

Hvis statsminister Mette Frederiksen skal opfylde Donald Trumps militære ønsker, når han snart kommer på besøg, bliver det uden opbakning fra regeringens støttepartier.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et dansk krigsskib til at passe på skibsfarten i Hormuzstrædet. Og danske soldater som afløsere for amerikanske trænere og rådgivere i syrisk Kurdistan. Det er de to verserende amerikanske ønsker om militære bidrag til Mellemøsten.

Det vil være ideelt at opfylde USA’s ønsker i forbindelse med et præsidentbesøg. Men statsminister Mette Frederiksen (S) får svært ved at opfylde Trumps ønsker, når de to mødes 2.-3. september.

Der er endnu ikke formelle amerikanske anmodninger om de militære bidrag, men Danmark har allerede deltaget i et militært planlægningsmøde om indsatsen i Hormuzstrædet. Udenrigspolitisk Nævn er også i juli blevet orienteret om det amerikanske ønske om at lade blandt andre danske soldater afløse amerikanske i Syrien, så Trump kan trække flere amerikanere hjem før præsidentvalget.

Det bliver regeringens første større udenrigspolitiske beslutninger, og et bredt flertal blandt folketingets partier synes ikke at være inden for rækkevidde.

Hverken Radikale, SF, Enhedslisten eller Alternativet bakker om udsendelse af et krigsskib til Den Persiske Golf, efter at Storbritannien har opgivet en europæisk mission og meldt sig under USA’s faner. For USA handler det ikke kun om at beskytte skibsfarten, men også om at presse Iran til det yderste i striden om atomaftalen.

»Vi kunne have støttet en europæisk model, fordi det ville have modvirket eskalation. Bliver det amerikansk ledelse, så er det svært at se forskellen på EU’s og USA’s politik over for Iran«, siger udenrigsordfører Martin Lidegaard (R).

Pia Olsen Dyhr (SF) er enig: » Iran og USA står på hver sin side. Amerikanerne vil fortsat ikke acceptere atomaftalen, så det vil ødelægge det diplomatiske spor«.

Hun håber, at den manglende opbakning fra støttepartierne får regeringen til at »tænke efter en ekstra gang«, før den træffer vigtige udenrigspolitiske beslutninger. Dermed er hun på linje med Martin Lidegaard, der kalder det »svært at se«, at regeringen alene bygger på stemmer fra de borgerlige partier.

Dermed er der lagt op til konfrontation, når Udenrigspolitisk Nævn mødes før Trumps ankomst.

Udenrigsminister Jeppe Kofoed (S) vil ikke svare på, om regeringen vil nøjes med opbakning fra oppositionen.

»Det, jeg sagde i sommer, står ved magt. Vi er optaget af at bidrage til at sikre civile skibes sikre sejlads på verdenshavene – også i Hormuzstrædet«

»Storbritannien har valgt at gå en anden vej (end en ren europæisk mission, red.). Så der er stor uafklarethed omkring det her. Når der er klarhed, lægger de vi det frem for Folketinget«

Professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet kalder et dansk nej til Trump et »brud på normen om dansk deltagelse i internationale aktioner, når USA beder om det. Et af hovedformålene med et amerikansk præsidentbesøg er at gøre det pinligt og svært for værtslandet at afvise amerikanske ønsker. Derfor vil især dele af Udenrigsministeriet og forsvaret været kede af det, hvis Trump får et nej«, siger han.

Udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V) kalder det »sjovt, hvis støttepartierne melder fra«. Både han og Søren Espersen (DF) vil stemme for dansk deltagelse i en aktion i Hormuzstrædet, hvilket i sig selv giver S-regeringen et komfortabelt flertal i Folketinget.

USA’s ønske om danske soldater som afløsere for amerikanske i syrisk Kurdistan er endnu mere besværligt for regeringen. Efter Donald Trumps og Iraks erklæringer om, at Islamisk Stat i Syrien og Irak er besejret, kan Irak ikke længere umiddelbart påkalde sig international hjælp til selvforsvar i henhold til FN-pagten.

Også her vil regeringen være tvunget til at støtte sig op ad den borgerlige opposition. »Hvis vi kommer i den situation, kan vi ikke bakke op. Der er ikke noget FN-mandat til det«, siger Pia Olsen Dyhr.

Martin Lidegaard (R) kalder det »svært at se radikal støtte til danske soldater på syrisk jord, hvis der skulle komme en amerikansk anmodning«.



Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden