Endnu en gang er Rusland mistænkt for at dække over den eksplosion, der 8. august dræbte fem medarbejdere i et militært testområde i den nordvestlige del af landet og efterfølgende fik lokale myndigheder i området til at advare om forhøjet radioaktivitet.
Mistanken er opstået, efter at to målestationer, der er bygget til at opfange tegn på nukleare eksplosioner, er stoppet med at sende målinger umiddelbart efter ulykken.
Det har ifølge The Wall Street Journal fået flere observatører til at frygte, at driftsstoppet i de to målestationer er et af den russiske regerings forsøg på at begrænse beviserne for ulykken. Heriblandt den administrerende direktør for den uafhængige organisation Arms Control Association, Daryl Kimball. Han betegner situationen situationen som et sært tilfælde:
»Det er formentlig, fordi de ønsker at sløre de tekniske detaljer i det system til missilfremføring, som de uden succes har forsøgt at udvikle«, siger Daryl Kimball til The Wall Street Journal.
Eksplosionen, der skete under en test af et atomdrevet krydsermissil, har den seneste uge været genstand for megen mystik. For det første, fordi de lokale myndigheder i den nærliggende by Severodvinsk kort efter ulykken målte en radioaktivitet på 20 gange over det normale niveau, hvilket fik beboere i området til at strømme ud for at hamstre jodpiller.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her