Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jakob Jørgensen
Foto: Jakob Jørgensen

Arkiv. Marlene Wind /ritzau/Jakob Jørgensen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor om ny brexit-aftale: Kan ende som en maveplasker

Får EU og Storbritannien en ny brexit-aftale på plads onsdag, skal Boris Johnson stadig have ja i London.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En ny brexit-aftale mellem Storbritannien og EU er næsten på plads, og det ser bedre ud, end det har gjort længe - men det kan også ende som en kæmpe maveplasker.

Sådan siger professor Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

Hun kalder hele situationen meget usikker.

»Det handler blandt andet om, at EU ikke vil være dem, der trækker stikket og siger: ’Det var os, der sagde nej’.

»Det skal ikke hedde sig, så man ønsker virkelig, at det er briterne selv, som ender med at sige, at det her vil man ikke, siger hun.

Ifølge hende handler det i sidste ende om, hvem der bærer ansvaret for aftalen og dens indhold.

Det store spørgsmål er også, om den britiske premierminister, Boris Johnson, har opbakning til aftalen hjemme i London.

Hvis en aftale falder på plads, vil den britiske regering fremlægge et lovforslag om udtræden af EU.

Det vil kunne komme til afstemning ved en særlig samling i parlamentet lørdag.

»Spørgsmålet er, om nordirerne i partiet DUP ønsker den her aftale, og om de andre, som skal støtte aftalen i parlamentet, synes, at aftalen er dårligere end Theresa Mays.

»Johnson vil bede om forlængelse, hvis det bliver aktuelt, og stoler man på det, så kan det betyde, at nogle vil spekulere i at stemme aftalen ned på lørdag i håbet om at få en bedre aftale, lyder det.

Hvis der den 19. oktober ikke foreligger en skilsmisseaftale, som støttes af et flertal i parlamentet, er Boris Johnson blevet pålagt at bede EU om en tre måneders udsættelse.

Marlene Wind er ikke selv den store optimist trods positive toner onsdag.

»Jeg tror, meget handler om, at EU udadtil vil vise, at det i hvert fald ikke skorter på vilje til at forhandle.

»Går det galt, skal aben ende i London og ikke i EU. Det er måske også derfor, vi ser hvid røg nu. Det er først på lørdag, at vi ved, om aftalen er i hus.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden