0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Drew Angerer/Ritzau Scanpix
Foto: Drew Angerer/Ritzau Scanpix

Mandagens meddelelse fra USA's udenrigsminister Mike Pompeo kan udløse nye demonstrationer og uroligheder.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA accepterer Israels bosættelser på Vestbredden

Israel glæder sig over, at USA bløder op i spørgsmålet om omstridte bosættelser. Palæstinenserne protesterer.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

USA har ændret syn på Israels bosættelser. Amerikanerne vil ikke længere betragte de israelske bosættelser på Vestbredden som værende i strid med folkeretten.

Det siger USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, på en pressekonference mandag.

Dermed tager han afstand fra en vurdering, som det amerikanske udenrigsministerium foretog i 1978. Her blev det slået fast, at Israels bosættelser på den besatte Vestbred ikke er i overensstemmelse med folkeretten.

Den vurdering har været en vigtig grundsten i den amerikanske politik i Mellemøsten i de seneste 40 år.

I resten af verden er der udbredt enighed om, at de israelske bosættelser er i strid med folkeretten, og at de udgør en alvorlig hindring for fred mellem israelere og palæstinensere.

Mandagens udmelding fra Pompeo bliver omgående mødt med glæde i Israel.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, siger, at USA's beslutning 'retter op på en historisk uret'. Han opfordrer andre lande til at gøre det samme.

Advarer mod 'farlige konsekvenser'

Derimod siger en talsmand for lederen af det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, at USA's skifte er 'totalt i strid med folkeretten'.

Hanan Ashrawi, der i mange år har været forhandler for palæstinenserne og medlem af ledelsen i Palæstinas Befrielsesorganisation (PLO), kalder det på Twitter 'endnu et hårdt slag mod folkeretten, retfærdighed og fred'.

Jordans udenrigsminister, Ayman Safadi, advarer om, at USA's ændrede holdning vil få 'farlige konsekvenser' for håbet om at genoplive fredsprocessen.

Under præsident Donald Trump har USA foretaget et par markante kursskifter til Israels fordel.

Det førte til store protester fra palæstinensisk side, da Trump besluttede at flytte den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem, hvorved han de facto anerkendte Jerusalem som Israels hovedstad.

Palæstinenserne ønsker Østjerusalem som hovedstad i en fremtidig stat.

I marts anerkendte Trump Israels annektering af Golanhøjderne, hvilket var endnu en sejr for Netanyahu.

Mandagens meddelelse fra Pompeo kan udløse nye demonstrationer og uroligheder.

Umiddelbart efter Pompeos pressekonference udsendte den amerikanske ambassade i Israel en advarsel mod at rejse til Jerusalem, Vestbredden og Gaza.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden