Lørdag aften stod Lena Lionett med sin mand og to børn på familiens tagterrasse i den spanske by Calahonda og klappede. Det var de langt fra alene om.
»Vi bor et sted, hvor der ikke er helt vildt befolket. Men lige meget hvor vi vendte os, var der folk, der klappede og huede«, fortæller Lena Lionett.
Klapsalverne var en hyldest til alle dem, der stadig arbejder i Europas næstmest coronaplagede land, Spanien. Her er over 100 mennesker på blot et døgn døde af coronavirussen, som har kostet i alt 289 spaniere livet indtil videre.
Det er med andre ord et land i krise, der søndag indførte udgangsforbud for alle borgere. Spanierne må nu kun bevæge sig uden for deres hoveddør, hvis de skal handle dagligvarer, på arbejde, købe medicin, hjælpe ældre, ud med skraldet eller gå en tur med hunden.
Ifølge Lena Lionett kommer tiltaget som lidt af et chok for spanierne, der først nu er ved at forstå alvoren af coronakrisen.
»Danmark har hele tiden været et skridt foran Spanien. Når folk derhjemme har været paniske, har vi haft svært ved at forholde os til det, for her har folk levet normalt. Vi har tænkt: ’Hold da op, nu går det virkelig amok hjemme i Danmark’. Nu har vi overhalet Danmark. Nu er det virkelig også alvor her«, fortæller Lena Lionett.
Forbud og frygt for sanktioner
Også Stine Mynster, der er cand. mag. i spansk, er bosiddende i Spanien. Hun har længe bekymret sig over de spanske myndigheders ageren i coronakrisen.
»Spanien har reageret meget sent på det her og været meget tøvende i forhold til at give forbud. Folk har simpelthen ikke taget det seriøst. I Spanien lever vi vores liv udenfor. Hvis man ikke laver strikse regler, ender det med, at man går ud alligevel«, fortæller Stine Mynster.
Hun føler sig dog overbevist om, at udgangsforbuddet nu får en stor virkning. Tidligere på dagen gik hun ud med skraldet og mødte ikke andre end en hundelufter på gaden.
»Det eneste, der virker hernede, er forbud og frygten for at blive sanktioneret. Det er der nu. Militæret og politiet håndhæver, at hvis ikke du har en lovlig grund, så får du en straf mellem en bøde på 100 euro og op til et års fængsel. Det har folk respekt for«, siger Stine Mynster.
Det samme mener Lena Lionett, der ser helikoptere flyve over byen. Hun har fået at vide, at det er for at overvåge befolkningen og sikre sig, at alle overholder udgangsforbuddet.
»Nogle af vores venner har en hund, som manden var ude at gå med. Politiet stoppede ham og spurgte, om han havde bevis på, at det var hans hund«, siger Lena Lionett.
En mærkelig ro
Hans Hugo From, der er bosiddende i Malaga, fortæller, at der også her hersker ro.
»Når jeg kigger ud på vejen nu, er der ingen ude. Absolut ingen. Det er trods alt blevet indført hurtigt. I løbet af et splitsekund blev gaderne tomme, da udgangsforbuddet i formiddags blev effektiviseret«, fortæller Hans Hugo From, der har boet 22 år i Spanien og aldrig før har oplevet landet som nu.
»Der er ikke ballade og panik. Der er simpelthen en ro, som næsten er mærkelig. Spaniere har ry for at være et støjende folkefærd, men der er sådan en ro, der er fuldstændig tyst. Det er mærkeligt«.
Ligesom Lena Lionett har Hans Hugo From været vidne til store fælles klapsalver for de spaniere, der fortsætter med at arbejde i coronakrisen. Tilfældigvis kender han en af de sygeplejersker, der hver aften hyldes.
»Han lagde på Facebook i morges, at det varmede meget med al den støtte, han har fået på Facebook og Whatsapp og ikke mindst, da folk gik ud og klappede på altanerne«, siger Hans Hugo From.
Generelt oplever han, at der denne weekend er opstået en særlig solidaritet spanierne imellem.
»Jeg tror, folk har behov for at føle, vi står sammen om det her. Der er behov for at gå ud på altanen, se din nabo og føle, at vi klarer det sammen. Jeg har gennemlevet en borgerkrig i Yemen, og det var lidt det samme. Selv om vi skal holde afstand, kommer folk lidt tættere på hinanden. Det er det positive, der kan komme ud af det her«, siger Hans Hugo From.
Også spaniere hamstrer toiletpapir
Selv om spanierne solidarisk klapper af deres sundhedspersonale og andre arbejdende, viser de i krisetiden også nogle af de hamstringstendenser, vi har set i Danmark.
Hans Hugo From understreger, at han endnu ikke har oplevet at mangle noget som helst på hylderne, når han har handlet.
»Men jo, folk hamstrer. Det kan ikke være rigtigt, når man står i en kø, at alle mennesker har diarre. Det er jo ikke normalt, at alle skal købe 32 ruller lokumspapir«, fortæller han.
Modsat Hans Hugo From har Kenneth Wigant, der bor i Fuengirola, oplevet tommer hylder i supermarkederne. Det skete allerede inden, at landet lukkede ned, fortæller han.
»Jeg har oplevet hamstring flere gange siden onsdag i sidste uge. Der startede det lokale supermarked med at have tomme hylder. Jeg synes ikke, jeg har oplevet mange mennesker som sådan. Det er ikke sådan, at vi er blevet lukket ind i hold, og der har været slåskamp. Men hylderne er tomme, og spanierne hamstrer«, forklarer Kenneth Wigant.
»Der blev råbt ’Viva España’«
Hamstring eller ej kan en handletur være en fornøjelse, når det er måske dagens eneste mulighed for at bevæge sig uden for sit hjem. Allerede efter en dags hjemmeophold mærker Hans Hugo From trangen til at gå ud af sin dør.
»Vi må gå ud og handle, vi må gå ud med skraldet, og vi må gå med hunden. Vi har ikke nogen hund, så min hustru og jeg skændes om, hvem der får lov til at gå ud med skraldespanden for bare at komme lidt ud«, fortæller han.
Også hos familien Lionett forventer man, at rastløsheden snart banker på. Lena Lionett og familien har sammen lagt et skema for, hvad hendes børn skal lave af opgaver om formiddagen, så hverdagene får noget struktur.
Og så bliver de ved med at gå op på tagterrassen hver aften klokken 20.
»Det var helt fantastisk her til aften. Der blev råbt ’Viva España’, piftet og sunget. Det kommer til at være den eneste kontakt, vi har med andre mennesker de næste to uger«, fortæller Lena Lionett om søndag aftens klapperi.
fortsæt med at læse
