0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Stine Bosse: Vi må ikke blive så bange, at vi ikke tør tale om overvågningens bagsider

Statslige tiltag, som begrænser vores demokratiske rettigheder, skal ikke blot have en dato for udløb, men flere kriterier, påpeger ekspert og Tech-kommissionens formand, Stine Bosse, som er klar med et coronakatalog over nødvendige tiltag på teknologiområdet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Apps kan følge vores færd via mobilen, droner kan holde øje og give overblik fra oven. Teknologien giver mange nye muligheder, og grænsen for vores accept af teknologisk følgeskab flytter sig, når vi er i krise, som f.eks. coronakrisen. Her et dronefoto af egebakkeskolen i Aarhus, der genåbnede torsdag.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den danske stat er på vej med en app, hvor man kan blive orienteret, hvis man har været i nærheden af en coronasmittet. DSB har netop gjort det muligt via en app at følge med i, hvor mange passagerer, der er med toget, og befolkninger herhjemme og mange andre steder i verden har vist sig villige til midlertidigt at opgive grundlovssikrede rettigheder som forsamlingsfriheden.

Verden rundt er regeringer i gang med at indføre såvel analoge som højteknologiske løsninger, der skal sørge for at inddæmme coronasmitten.

Mindst 25 lande har eller planlægger ifølge The Guardian at indføre indsamling af data fra mobiltelefoner, apps, der kan afsløre personlig kontakt med coronasmittede, overvågning via ansigtsgenkendelse, og droner, der kan overvåge, om den sociale isolation overholdes.

Ud over at arbejde på en app, som man frivilligt kan downloade, så sundhedsmyndighederne kan følge vores anonymiserede bevægelsesmønstre og kontaktmønstre med andre, der har appen, har regeringen desuden forsøgt at få øget adgang til dataovervågning af anonymiseret data og adgang til vores private hjem, hvilket ikke slap igennem Folketinget.

Det er langtfra alle tiltag, som nødvendigvis er kontroversielle, men i iveren efter at holde befolkningen så fri af coronasmitten som muligt blinker de røde lamper. Med de teknologiske løsninger, der potentielt kan redde menneskeliv, og mere lavpraktiske indskrænkninger af vores frihed kommer også spørgsmålet om de værdier, vi normalt forbinder med et velfungerende demokrati, og hvorvidt vi er villige til at ofre dele af vores grundlovsfæstede rettigheder i coronaens navn.

»Angsten er den store ekstraordinære påvirkningskraft her. Når vi er bange, bliver vi meget nemme at styre og meget hurtige til at acceptere ekstraordinære tiltag, hvis det kan sikre, at vi selv eller vores nærmeste ikke bliver syge. Vi skal virkelig vogte os for, at vi ikke bliver så skræmte, at vi ikke tør tale om, at der også er behov for regulering af nogle af de teknologiske områder«, siger Stine Bosse, som er formand for TechDK Kommissionen, som er nedsat af Djøf.

Kommissionen har netop udarbejdet et katalog over tiltag på det teknologiske område, som den mener er nødvendige at diskutere og implementere fo