0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Danmark sender 22,4 millioner til flygtningebørn i Grækenland

Uledsagede flygtningebørn i Grækenland skal have bedre forhold. Danmark sender millioner, meddeler minister.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der skal etableres bosteder og skabes bedre forhold for uledsagede mindreårige flygtninge- og migrantbørn i Grækenland.

Derfor sender Danmark 22,4 millioner kroner direkte til Grækenland. Pengene skal gå til at forbedre forholdene for omkring 5500 uledsagede flygtninge- og migrantbørn i landet.

Det meddeler udviklingsminister Rasmus Prehn (S).

»Det er et ekstraordinært bidrag og en substantiel støtte, vi giver. Det er en direkte håndsrækning til Grækenland, som er hårdt ramt af flygtningestrømmen«.

»De her stakkels børn er i en vanskelig situation, og derfor vil vi gerne støtte arbejdet for, at de kan bo i trygge omgivelser«, siger han.

Pengene bliver givet over udviklingsbistanden og til Grækenlands flygtninge-modtagelsesudgifter. De danske millioner skal gå til at etablere bosteder væk fra flygtningelejrene.

Bostederne kan blive etableret, ved at de græske myndigheder lejer forskellige tomme beboelsesejendomme og får indkvarteret børnene der, siger Prehn.

»Det er målet, at børnene hurtigt skal integreres i det lokale samfund gennem skolegang, sportsaktiviteter, videreuddannelser og lignende«.

»Det skal være med til at skabe trygge rammer uden for flygtningelejrene for børnene«, siger han.

Appel fra Grækenland om hjælp

Det er de græske myndigheder, som har henvendt sig til Danmark for hjælpen, som ifølge Prehn er ekstra nødvendig lige nu på grund af coronakrisen.

»Der er eksempler på smitte i nogle flygtningelejre, og det skaber ekstra behov for at få trygge rammer og tag over hovedet for flygtningebørnene«.

»Vi har haft fokus på at yde hjælp til Grækenland længe, men nu er der kommet en appel fra Grækenland, og den vil vi gerne svare på. Den græske minister har takket for det her bidrag«, siger Rasmus Prehn.

EU har et tæt samarbejde med de græske myndigheder om at yde støtte til håndteringen af flygtningestrømmen.

Ti EU-lande og Schweiz har meddelt, at de vil behandle 1600 asylansøgninger for uledsagede flygtningebørn og særligt sårbare familier.

Luxembourg og Tyskland har den seneste uge hentet de første 62 flygtningebørn.

Men Danmark yder helst støtte direkte til nærområderne frem for at modtage uledsagede flygtningebørn, understreger Rasmus Prehn.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden