0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

WHO Europa gør status på corona: Det går den forkerte vej i en række EU-lande

En række lande er lykkedes med at knække kurven over smittede. I andre lande – herunder især Tyrkiet samt Israel, Ukraine, Belgien og Norge går det fortsat den forkerte vej, skriver WHO Europa i statusmelding.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Kongens Have i København i går. Selv om der stadig er corona-alarm myldrede folk ud i parker og på gader for at nyde solen og hinandens selskab.

Internationalt

Ved en beklagelig fejl er denne artikel 24. april blevet til på baggrund af en pressemeddelelse fra 8. april. Siden da er der kommet nye tal, der beskriver udviklingen af corona i Europa. De nye tal kan læses i pressemeddelelsen fra 23. april. Politiken beklager fejlen.


Europa er fortsat centrum i coronapandemien.

Syv europæiske lande er med på top ti over lande med flest antal smittede: Spanien, Italien, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Tyrkiet og Schweiz.

Halvdelen af alle antal smittede i verden over befinder sig i Europa.

WHO i Europa gør i dag status over coronasituationen på det europæiske kontinent. Og der er både grund til optimisme og dybe panderynker, skriver Dr Hans Henri P. Kluge, der er øverste chef for WHO i Europa.

I en række europæiske lande ser det ud til at gå fremad: Der er fortsat en stigning i antallet af smittede, men selve stigningen er faldende. Det gælder i lande som Spanien, Italien, Tyskland, Østrig, Holland og Schweiz, skriver Hans Henri P. Kluge.

Omvendt står det til i Tyrkiet, hvor der har været en dramatisk stigning i antal smittede i løbet af den seneste uge. 60 procent af de nye tilfælde blev registreret i Istanbul. Også i Israel, Ukraine, Belgien og Norge er der grund til bekymring, mener WHO. Og i Sverige ruller en helt ny bølge, lyder vurderingen. Danmark er ikke nævnt i WHO’s status.

WHO i Europa maner derfor til forsigtighed. Ethvert skift i strategi, nedlukning eller ændring i forhold til at kræve fysisk afstand, kræver »MEGET nøje overvejelse«.

»Som det fremgår af data og vores nuværende vidensniveau – vi har stadig en lang ej at gå, og de fremskridt, vi har gjort indtil videre med at bekæmpe virussen, er ekstremt skrøbelige. At tro, vi er tæt på et slutpunkt, vil være en farlig ting. Virussen efterlader ikke plads til fejl eller selvtilfredshed, vi er nødt til at forblive engagerede, aggressive og årvågne i alle regioner, alle lande og alle samfund«, skriver Hans Henri P. Kluge.

Tre opfordringer til alle europæiske lande

Uanset den aktuelle status i hvert enkelt land, opfordrer WHO Europa de europæiske landene til at opruste på tre fronter:

1. Sundhedspersonale skal beskyttes. De skal oplæres og forberedes til at arbejde med coronapatienter. Der skal tages hånd om deres fysiske og mentale tilstand, og det skal sikres, at der er nogen, der kan tage over på deres forpligtelser i eget hjem.

2. Smittekæder skal brydes. Sunde borgere skal adskilles fra de, der mistænkes for at være smittet. Det handler om at isolere de smittede, at teste, at opspore kontaktpersoner og at sætte dem i karantæne.

3. Regeringer og myndigheder skal kontinuerligt kommunikere og engagere sine borgere for at sikre opbakning til de nutidige og fremtidige nødvendige foranstaltninger.


Læs mere:

Annonce

Læs mere