0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Ben Curtis/AP
Foto: Ben Curtis/AP

Græshopper. Forbud og nedlukning i pandemiens kølvand gør det svært at bekæmpe græshoppeplage i Østafrika. For 20 millioner mennesker er græshopper en større trussel end virus.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

WHO: Pandemien lader Afrika slippe nådigt

En meget ung befolkning er årsagen til, at dødeligheden er lavere i Afrika end i Europa, vurderer FNs verdenssundhedsorganisation. Men faren er langt fra drevet over.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er næsten ikke til at tro. Normalt er det millioner af fattige i verdens fattigste lande i Afrika, der er allermest udsat for epidemier, naturkatastrofer og uendelige borgerkrige.

Men tilsyneladende udgør corona-pandemien en sjælden undtagelse.

»Spredningen af virus har ladet Afrika slippe billigere - indtil nu«. Den forsigtige og nærmest vantro optimisme skinnede igennem, da WHO’s regionale direktør for Afrika, Matshidiso Moeti sent fredag vurderede situationen på verdens fattigste kontinent.

Anledningen var trist nok, Afrika har nu rundet 100.000 smittede, men sammenlignet med resten af verden er det faktisk et godt tegn. 3.100 er døde af sygdommen i Afrika.Da Europa havde 100.000 smittede var 4.100 døde.

»Det er muligt, at vi nu ser fordelene ved vores unge befolkning, det kan være forklaringen på den lavere dødelighed«, sagde Matshidiso Moeti. Covid 19 er særligt farlig for ældre mennesker, og Afrika har en meget ung befolkning. Hele 60 procent af indbyggerne er under 25 år gamle.

På den anden side er den almene helbredstilstand dårligere i Afrika end i de fleste andre lande. Malaria, dårlig ernæring og et sundhedssystem, der lader banale infektioner og sår vokse til livstruende situationer burde bane vejen for fatale følger for dem, der også rammes af pandemien.

Nedlukning koster dyrt

Men sådan er det ikke gået i pandemiens første måneder. WHO erkender, at antallet af test er langt mindre i de afrikanske lande, og rapporteringssystemerne har formentlig store huller. Men overordnet er det ikke gået så galt som frygtet.

Og det er ikke kun dødeligheden af sygdommen, der er anderledes. Udviklingen i antallet af smittede har også - med forbehold for ringere statistisk materiale - fulgt et andet og mindre hæsblæsende tempo end f.eks. i Europa, USA og Sydamerika.

Trods forsigtig optimisme er WHOs eksperter fortsat bekymrede for pandemiens videre togt gennem Afrika. Svage sundhedssystemer og notorisk mangel på beskyttelsesudstyr udgør en stor risiko. En risiko der stiger i takt med at skrappe restriktioner og forbud gradvist bliver lempet i de fleste lande.

»Der er risiko for, at smitten vil brede sig betydeligt. Derfor er det afgørende, at regeringerne fortsat er parate til hurtigt at justere reglerne, så de svarer til den aktuelle udvikling og smitterisikoen«, skriver WHO i sin introduktion til rapporten fra Afrika.

Hvis pandemien virkelig lader kontinentet slippe relativt nådigt, vil det betyde, at man for alvor kan tale om, at her er et sted, hvor kuren mod sygdommen kan vise sig at være farligere end sygdommen selv.

Under ebola-epidemierne har det vist sig, at langt flere døde af banale sygdomme som mæslinger og malaria end af ebola. Dels fordi sundhedssystemerne blev overbelastet, dels fordi folk holdt sig væk af frygt for at blive smittet. Nedlukningen af de afrikanske samfund betyder også, at dagligdagen for millioner af fattige bønder og en stor del af bybefolkningen, der lever fra dag til dag, er blevet endnu vanskeligere at komme igennem.



Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden