0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
Foto: Olivier Douliery/Ritzau Scanpix

Iført sorte mundbind lagde Joe Biden og konen Jill en krans for amerikanere faldet i krig.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Joe Biden viser sig offentligt for første gang i to måneder

Demokraternes sandsynlige præsidentkandidat mindes USA's faldne i krig. Trump gør det samme uden mundbind.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Joe Biden, der med stor sandsynlighed bliver demokraternes præsidentkandidat i USA, har mandag vist sig offentligt efter to måneders isolation under coronakrisen.

Iført sorte mundbind lagde han og konen Jill en krans for amerikanere faldet i krig.

»Tak for jeres tjeneste«, sagde den tidligere vicepræsident til en tilhører, efter at han og hans kone, Jill, havde vist deres respekt ved et mindesmærke for krigsveteraner i New Castle i delstaten Delaware.

Det skriver avisen New York Times.

Biden viste sig sidst offentligt 15. marts, da han deltog i en debat med rivalen senator Bernie Sanders. Det skete i et tv-studie uden tilskuere for ikke at risikere smitte med coronavirus.

Sanders trak sig kort efter ud af det demokratiske opgør. Det efterlod Biden alene tilbage som partiets kandidat. Han ventes officielt at blive udpeget som Det Demokratiske Partis præsidentkandidat på et partikonvent i sommer.

Siden har den 77-årige Biden holdt sig isoleret i sit hjem i Wilmington i Delaware og fulgt de regler, som landets sundhedsmyndigheder har opstillet for at bekæmpe coronakrisen.

Han bar mandag et sort mundbind. Det stod i kontrast til præsident Donald Trump, der i forbindelse med en helligdag for de væbnede styrker var mødt op på krigskirkegården Arlington ikke langt fra Det Hvide Hus.

Vanen tro viste Trump sig uden mundbind, selv om det amerikanske center for sygdomsbekæmpelse, CDC, har opfordret alle amerikanere til at bruge det.

I et tweet truede Trump tidligere mandag med at flytte republikanernes planlagte partikonvent i delstaten North Carolina.

Trump skrev, at han 'øjeblikkeligt' vil have en garanti fra statens demokratiske guvernør: At partiet kan samle tusindvis af deltagere til arrangementet i august.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden