De var eliten af eliten blandt australske soldater, og de vidste selv, hvor gode de var. Men på slagmarken i Afghanistan udviklede deres stærke vinderinstinkt sig til »selvcentreret krigerkultur«, der gjorde uskyldige og hjælpeløse afghanere til ofre.
De højt rangerende gav yngre soldater ordre til at henrette fanger, så de kunne få deres første ’drab’, og dækkede derefter over deres handling. Teenagere, bønder og andre civile blev skudt og dræbt i situationer, der tydeligvis ikke var egentlige kamphandlinger. Højtstående officerer skabte en kultur, hvor de selv fremstod som nærmest guddommelige, og soldaterne turde derfor ikke sætte spørgsmålstegn ved deres beslutninger, selv om 39 uskyldige afghanere blev dræbt.




























