0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Forfatter og historiker gør status over pandemien: Coronaåret har fremhævet den afgørende rolle, som mange lavtlønnede jobs spiller i at bevare den menneskelige civilisation

De første måneder af 2020 var som at se en ulykke ske i slowmotion. Verden kunne følge coronaen brede sig – men der kom ingen global ledelse og forhindrede, at katastrofen ramte hele kloden, selv om redskaberne har været der. Men alt for ofte har den politiske visdom manglet, skriver den israelske forfatter Yuval Noah Harari, der er kendt for bøger som ’Sapiens. En kort historie om menneskeheden’, ’Homo Deus. En kort historie om i morgen’, i dette essay.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Forfatteren Yuval Noah Harari, der har haft stor succes med bøgerne 'En kort historie om menneskeheden' og ’Homo Deus. En kort historie om i morgen’, beskriver, hvordan kriser som et år med coronaen kræver politikere, der er i stand til at beslutte, hvad der betyder noget.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvordan kan vi opsummere coronaåret set i et bredere historisk perspektiv? Mange mener, at de forfærdelige konsekvenser af coronaens hærgen udstiller menneskehedens hjælpeløshed, når den står ansigt til ansigt med naturkræfterne. Men 2020 har faktisk vist, at menneskeheden langtfra er hjælpeløs. Epidemier er ikke længere ustyrlige naturfænomener. Videnskaben har gjort dem til en håndterbar udfordring.

Men hvorfor har der så været så meget død og så mange lidelser? På grund af dårlige politiske beslutninger.

Når mennesker før i tiden stod over for epidemier som den sorte død, anede de ikke, hvad der forårsagede sygdommen, og hvordan den kunne undgås. Da influenzaepidemien ramte i 1918, kunne selv de bedste videnskabsfolk ikke identificere den dødelige virus, mange af de indførte foranstaltninger var nytteløse, og forsøg på at udvikle en vaccine mislykkedes.

Det har været meget anderledes med covid-19. De første alarmklokker om en mulig ny epidemi begyndte at ringe i slutningen af december 2019. Allerede 10. januar 2020 havde forskere ikke blot isoleret virussen bag sygdommen, men også kortlagt dens genom og offentliggjort den viden på internettet.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter