Forfatter og historiker gør status over pandemien: Coronaåret har fremhævet den afgørende rolle, som mange lavtlønnede jobs spiller i at bevare den menneskelige civilisation
De første måneder af 2020 var som at se en ulykke ske i slowmotion. Verden kunne følge coronaen brede sig – men der kom ingen global ledelse og forhindrede, at katastrofen ramte hele kloden, selv om redskaberne har været der. Men alt for ofte har den politiske visdom manglet, skriver den israelske forfatter Yuval Noah Harari, der er kendt for bøger som ’Sapiens. En kort historie om menneskeheden’, ’Homo Deus. En kort historie om i morgen’, i dette essay.
Forfatter og historiker gør status over pandemien: Coronaåret har fremhævet den afgørende rolle, som mange lavtlønnede jobs spiller i at bevare den menneskelige civilisation
Forfatteren Yuval Noah Harari, der har haft stor succes med bøgerne 'En kort historie om menneskeheden' og ’Homo Deus. En kort historie om i morgen’, beskriver, hvordan kriser som et år med coronaen kræver politikere, der er i stand til at beslutte, hvad der betyder noget. Arkivfoto Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen
Henter...
Hvordan kan vi opsummere coronaåret set i et bredere historisk perspektiv? Mange mener, at de forfærdelige konsekvenser af coronaens hærgen udstiller menneskehedens hjælpeløshed, når den står ansigt til ansigt med naturkræfterne. Men 2020 har faktisk vist, at menneskeheden langtfra er hjælpeløs. Epidemier er ikke længere ustyrlige naturfænomener. Videnskaben har gjort dem til en håndterbar udfordring.
Men hvorfor har der så været så meget død og så mange lidelser? På grund af dårlige politiske beslutninger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
