Hvordan kan vi opsummere coronaåret set i et bredere historisk perspektiv? Mange mener, at de forfærdelige konsekvenser af coronaens hærgen udstiller menneskehedens hjælpeløshed, når den står ansigt til ansigt med naturkræfterne. Men 2020 har faktisk vist, at menneskeheden langtfra er hjælpeløs. Epidemier er ikke længere ustyrlige naturfænomener. Videnskaben har gjort dem til en håndterbar udfordring.
Men hvorfor har der så været så meget død og så mange lidelser? På grund af dårlige politiske beslutninger.
Når mennesker før i tiden stod over for epidemier som den sorte død, anede de ikke, hvad der forårsagede sygdommen, og hvordan den kunne undgås. Da influenzaepidemien ramte i 1918, kunne selv de bedste videnskabsfolk ikke identificere den dødelige virus, mange af de indførte foranstaltninger var nytteløse, og forsøg på at udvikle en vaccine mislykkedes.
Det har været meget anderledes med covid-19. De første alarmklokker om en mulig ny epidemi begyndte at ringe i slutningen af december 2019. Allerede 10. januar 2020 havde forskere ikke blot isoleret virussen bag sygdommen, men også kortlagt dens genom og offentliggjort den viden på internettet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
