Forleden talte Sergej Narysjkin, den magtfulde chef for Ruslands udenrigsefterretningstjeneste, ved åbningen af udstillingen ’Overtrædelse af menneskerettighederne i Ukraine (2017-2020)’ i Moskva. Ifølge Narysjkin er der nu i Ukraine en »statsterror, som er sammenlignelig med tiden under Hitlers besættelse«, og han tilføjede, at »i syv år er der nu fredelige mennesker, som er blevet dræbt i Donbass«.
Narysjkins tale var bygget op omkring et velkendt tema: At den ukrainske stat begår overgreb i den østlige del af landet, og at det kan blive nødvendigt at gribe ind for at sætte en stopper for dette. Temaet har fyldt meget i den offentlige debat i Rusland siden efteråret. Utallige politikere og kommentatorer har på skift advaret om, at situationen er kommet tæt på det uacceptable, og at Rusland derfor ikke blot har ret, men også pligt til at reagere. Retten til at intervenere har Kreml forsøgt at forstærke ved at uddele pas i pallevis til de ellers ukrainske statsborgere i de to udbryder-områder i Luhansk og Donetsk. Der er nu op imod en million russere i de to områder.
