I et nordisk land, der er berømt for sine smukke fjorde, og hvor det tætte forhold til vand nærmest er en del af livsstilen, klatrer Sverre Eikeland ned over de klippeblokke, der udgør væggene i et af Norges vigtigste vandreservoirer, forbi det drivtømmer, der stikker ud som noget, der sidder fast mellem dæmningens tænder, og videre ned på et tørt stykke jord, der burde befinde sig dybt under vandoverfladen.
»Se det bånd, der hvor vegetationen stopper«, siger 43-årige Sverre Eikeland, der er driftsdirektør i Agder Energi. Han peger på en tydelig tør linje 15 meter over overfladen i vandreservoiret Skjerkevatn. »Så højt burde vandet stå«.




























