Kort tid før Ungarn og Tyrkiet ventes at ratificere Finlands ansøgning om at komme ind i Nato, erkender den finske udenrigsminister, Pekka Haavisto, at Ungarns og særligt Tyrkiets opførsel har medført betydelig frustration blandt Nato-landene, og at det har skabt en diskussion internt i Nato om, hvorvidt ét medlemsland fremover så effektivt skal kunne blokere for en udvidelse af forsvarsalliancen.
»Jeg kan se, at denne diskussion allerede foregår blandt eksisterende Nato-lande«, siger Pekka Haavisto i et interview med Politiken.


























