Arkivfoto.
    President Donald Trump waves as he arrives on Air Force One at Morristown Municipal Airport, in Morristown, N.J., Friday, July 20, 2018, en route to Trump National Golf Club in Bedminster, N.J.. (AP Photo/Carolyn Kaster)
Foto: Carolyn Kaster/AP

Arkivfoto. President Donald Trump waves as he arrives on Air Force One at Morristown Municipal Airport, in Morristown, N.J., Friday, July 20, 2018, en route to Trump National Golf Club in Bedminster, N.J.. (AP Photo/Carolyn Kaster)

Medier

Amerikanske aviser samles i modangreb på Trump

Mere end 100 aviser vil samles i modstand mod Donald Trumps påstand om, at pressen er folkets fjende.

Medier

Over 100 amerikanske aviser vil 16. august skrive en leder, hvor de kritiserer USA's præsident, Donald Trump, for hans krig mod medierne.

Det skriver Huffington Post.

Avisen Boston Globe har opfordret alle andre aviser til torsdag at svare igen, efter præsidenten har kaldt pressen i USA for 'en fjende af folket'.

Alt fra små ugeudgivelser til store regionale aviser såsom The Houston Chronicle, Denver Post og Miami Herald har sluttet sig til.

'Falske ulækre nyheder'

Tidligere denne måned beskrev Donald Trump medierne som producenter af 'falske ulækre nyheder'.

»Hvad blev der af den frie presse? Hvad blev der af ærlig journalistik? Det laver de ikke. De finder bare på historier«, sagde Trump ifølge Huffington Post ved et politisk møde i delstaten Pennsylvania.

Marjorie Pritchard, der er en redaktørerne på Boston Globes ledersider, forklarer til CNN, at der er stor forskel på de medier, der har meddelt, at de skriver en leder rettet mod Donald Trump torsdag.

»Reaktionerne har været overvældende. Vi har nogle store aviser, men størstedelen er fra små mediemarkeder. De er alle sammen meget entusiastiske om at sige fra over for Trumps angreb på journalistikken, siger hun til CNN.

Til nyhedsbureauet AP siger hun:

»Jeg håber, at vores ledere vil uddanne læserne og få dem til at indse, at et angreb på forfatningens første bestemmelse er uacceptabelt. Vi er en fri og uafhængig presse«.

»Det er et af de mest hellige principper, som står skrevet ind i Forfatningen«.

Boston Globe kalder i sin opfordring til de andre aviser, det Donald Trump har gang i for en 'beskidt krig mod den frie presse'.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce