Det er sandsynligvis verdens dårligste idé at insistere på at lufte sit dårlige humør juleaften. Det kan i hvert fald få konsekvenser. Det har det fået i Annette Nyvangs familie, skriver hun i denne klumme.

Jeg vidste ikke, at min farmor også kunne være en kælling. Det fandt jeg ud af juleaften

Tegning: Philip Ytournel (arkiv)
Tegning: Philip Ytournel (arkiv)
Lyt til artiklen

Det var i det Herrens år 1995, at humøret stod så lavt juleaften, at det fik konsekvenser for altid. Med den jul nåede vi bunden i min karriere med juleaftener, hvor jeg ellers allerede havde flere erfaringer med juleuhygge, der ikke stod på nogen ønskeseddel.

Den tidligste erfaring er fra den første jul efter mine forældres skilsmisse. Der findes et foto af mig fra den jul: Jeg er 15 år og sidder i min mormors sofa og strikker, og trods et festligt cyklamenfarvet chiffontørklæde i håret, vi er i 1984, er jeg indædt arrig. Læg mærke til ordet indædt. Det kom ikke ud, men jeg smiler ikke på det billede. Jeg er ikke engang tæt på.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her