Det var i det Herrens år 1995, at humøret stod så lavt juleaften, at det fik konsekvenser for altid. Med den jul nåede vi bunden i min karriere med juleaftener, hvor jeg ellers allerede havde flere erfaringer med juleuhygge, der ikke stod på nogen ønskeseddel.
Den tidligste erfaring er fra den første jul efter mine forældres skilsmisse. Der findes et foto af mig fra den jul: Jeg er 15 år og sidder i min mormors sofa og strikker, og trods et festligt cyklamenfarvet chiffontørklæde i håret, vi er i 1984, er jeg indædt arrig. Læg mærke til ordet indædt. Det kom ikke ud, men jeg smiler ikke på det billede. Jeg er ikke engang tæt på.
