Før i tiden gik vi rundt og sagde ’goddag’ og ’farvel’ og ’hvor er det i grunden en dejlig vogn, De og Deres mand har købt, fru gørtler Andersen’ og den slags til hinanden, og vi syntes ikke, at det lød spor skørt. Nu siger vi ’hej’ ustandselig – men hvad vi siger næsten lige så ofte, er ’på beløbet’. Eventuelt ’på beløbet, tak’, hvis det skal lyde lidt mindre kommanderende.
Det er dankortets skyld/fortjeneste, at vi alle sammen går rundt og siger ’på beløbet’. Men hvorfor skal den vending være forbeholdt folk med kort? Hvorfor ikke sørge for, at man både kan betale med sedler – og på beløbet?




























