Lyt til artiklen
Kunst, der skal forklares, er der som bekendt noget muggent ved. Det er der ikke ved ’Danmark, nu blunder ...’, også kendt som ’Den danske sommer’. Den skal ikke forklares. Og værre endnu, i hvert fald for en kritiker, der tjener til dagen og vejen ved at forklare kunst: Den kan ikke forklares.
Det er, som om den sang slet ikke er skrevet. Den er set, hørt, duftet, drømt. For det hele er jo bare, som det står. Gøgen kukker, Vesterhavet synger, det samme gør Kattegat. Også hanegal og pigelatter hører med til koncerten. Men lærken slår dem alle: Tonerne ned med lyset går, og dermed bliver øret og øjet sat i sving samtidig.
