Første gang jeg mødte min veninde Joy, havde hun charlestonkjole på. Og et stramt pandebånd, sådan tværs over panden, nogenlunde som de bar dem i 1920’erne. Med en fjer på.
Så vidt jeg husker, var dét pandebånd på temmelig krævende overarbejde, idet Joy fra naturens hånd, og sin kenyanske far, er begavet med et lige så temmelig rigt, krøllet, sort hår. Men det talte vi ikke om.
