Ejendommen lå på indre Nørrebro. Der var ingen dørtelefon og hverken varmt vand eller bad på mine 43 forslåede kvadratmeter. Men når man er 25 år, er man ligeglad med meget. Sikkert fordi man går så voldsomt op i noget andet.
Som sædvanlig tog jeg den i otte spring ned fra fjerdesalen gennem opgangens støvede halvmørke. Et spring pr. etage. Og et enkelt step på reposen. Min overbo, en ældre murer, havde sin gamle mor som nabo. Og mens jeg styrtede ned ad trapperne i ét langt, kontrolleret favntag med tyngdekraften, arbejdede hun sig møjsommeligt og knagende trin for trin samme vej.




























