I går var det min fødselsdag, hurra, hurra, hurra. Men denne dag var ikke rar, for jeg har ingen mor og far, for de er six feet under, så der var kun mig og Stevie Wonder. Han sang ’Happy Birthday’ på repeat, mens vi drak os stive, og så dinglede vi rundt i haven for at sætte halen på grisen, og det var der selvfølgelig ingen af os, der kunne finde ud af, og så ville sure Stevie ha’ både honorar og Koda-afgift.
»Nå, men så har du her one billion dollars in Danish«, si’r jeg, og så var han glad, selvom det var en huskeseddel, hvor der stod, at jeg skal huske at forny min recept på antidepressiva.




























