Lyt til artiklen
Som barn elskede jeg at se fjernsyn sammen med min morfar. ’Kojak’ for eksempel. »Hold øje med personernes sko, de afslører næsten altid noget!«, sagde han ofte. Og det gjorde jeg så ... og har siden gjort det, når jeg ser det, som han kaldte kriminalfilm. Et herligt lidt gammeldags og storladent ord, som vist efterhånden er forsvundet ud af de flestes ordforråd.
Det allerbedste var dog, når vi så danske film sammen. Altså de klassiske med enkebaronesser, velfriserede børn og en melodi af Sven Gyldmark. Det ganske særlige ved det var, at min morfar faktisk ikke interesserede sig for filmenes handling.
