Kultursammenstød er ikke et nymodens fænomen. Man kendte også til det i 1800-tallets Danmark. Det kan man forvisse sig om ved at læse nogle af de årlige medicinalberetninger fra lægerne, som blev indsendt til Sundhedskollegiet – den centrale sundhedsforvaltning i København – og som nu befinder sig på Rigsarkivet. Især for nyuddannede læger, der stammede fra byernes borgerskab, kunne det være noget af en prøvelse at blive konfronteret med landalmuens sædvaner og tænkemåde.
En af de læger, der har videregivet sin undren til eftertiden, hed Christen Rasmussen. I 1855 blev han distriktslæge på Læsø, og et par år senere begyndte han at skrive på en rapport om beboernes sundhedstilstand, levevis og adfærd. Det blev til en hundred sider lang afhandling, der blev indsendt til Sundhedskollegiet i 1859. Kollegiets medlemmer overvejede at trykke rapporten, men afstod fra det, da de vurderede, at den åbenmundede stil kunne give lægen problemer i hans fremtidige virke. I 1992 blev afhandlingen dog publiceret i Signe Mellemgaards bog ’Distriktslægen og læsøboerne’.
