I Aalborg Byfogeds arkiv giver en ’Siouer Protocol’ fra slutningen af 1830’erne et godt indblik i byens arbejdere uden fast erhverv. De fik et sjoverskilt som tegn på deres værdighed som sjovere.

Sådan fik de styr på sjoverne i Aalborg

En kopi af sjover-skilt nr. 161, som sjoverne i Aalborg skulle bære om halsen. Foto: Nordjyllands Historiske Museum
En kopi af sjover-skilt nr. 161, som sjoverne i Aalborg skulle bære om halsen. Foto: Nordjyllands Historiske Museum
Lyt til artiklen

Lidt ældre læsere vil nok huske ’sjovere’ som en betegnelse for løst ansatte havnearbejdere. Men begrebet rækker langt tilbage. ’Ordbog over det danske Sprog’ har mange eksempler, og de omfatter ikke blot løsarbejdere, men også f.eks. lasede og lurvede personer på gaden, og litterære sjovere, der lever af drikkepenge. Fælles er ældre stavemåder som bl.a. sjouer, siouer og sjauer. I Aalborg Byfogeds arkiv i Rigsarkivet findes der en protokol, hvor der på forsiden tydeligt er skrevet ’Siouer Protocol’. ​​

I Aalborg, der i 1834 var den tredjestørste provinsby (efter Odense og Helsingør), skete der nemlig det, at omegnens bønder og fremmede købmænd, der kom til byen og købte ind på torvet, søgte dragere til at transportere deres indkøb. Og her var der en hob af mistænkelige personer, der bedrog de handlende, f.eks. ved at stikke af med varerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her