En kongelig forordning, der skulle dæmme op for smitsomme sygdomme for næsten 240 år siden, gjaldt kun for 80 procent af befolkningen: bønderne.

Renlighed og ingen sørgestuer: Sådan skulle almuen få styr på smitten i 1782

Forordningen øverst fra 1782 var en af Danmarkshistoriens mest langsigtede love om sygdomsbekæmpelse.  Foto: Rigsarkivet
Forordningen øverst fra 1782 var en af Danmarkshistoriens mest langsigtede love om sygdomsbekæmpelse. Foto: Rigsarkivet
Lyt til artiklen

Coronaen har unægtelig gjort det besværligt at være dansker – i al fald i nogle måneder. Men det kan måske være en trøst, at mange af de epidemihæmmende foranstaltninger, der har været afprøvet siden middelalderen, faktisk har båret frugt. ​​

Ganske havde de italienske byer, der forsøgte sig med karantæne under den sorte død i 1348 ikke held med deres forehavende, og denne pestepidemi, der ramte stort set hele Europa i løbet af 6 år, menes at have taget livet af 30-40 procent af kontinentets 70-100 millioner beboere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her