Arkæolog Flemming Kaul kommer med en væsentlig historisk uddybning af Bagsidens fortælling om pølsemanden i Skive, der i 1964 fik afslag på sin ansøgning om at bruge remoulade på sine hotdogs.

Kampen om den jyske hotdog

Inspireret af afslaget til pølsemanden i Skive har Rolf Persson sendt os dette billede, som han har taget i lufthavnen i Bangkok. "Bemærk især de dobbelte hotdogs med osteskiver. Jeg tror ikke at politimesteren fra Skive ville godkende dem, selvom de er skiveskårne", skriver han.
Inspireret af afslaget til pølsemanden i Skive har Rolf Persson sendt os dette billede, som han har taget i lufthavnen i Bangkok. "Bemærk især de dobbelte hotdogs med osteskiver. Jeg tror ikke at politimesteren fra Skive ville godkende dem, selvom de er skiveskårne", skriver han.
Lyt til artiklen

I årene omkring og efter 1980 deltog jeg i arkæologiske udgravninger mange steder i landet. Mens jernalderens gårde blev afdækket, fik arkæologerne ofte et måltid på den lokale grill. Vi fik et indgående kendskab til regional variation af hotdoggen. På en jysk hotdog var der ud over ketchup og almindelig sennep altid remoulade og agurkesalat. Dette i fuldstændig modstrid til en sjællandsk/københavnsk hotdog, hvor remoulade og agurkesalat ikke fandtes. I stedet var der sød fransk sennep (det gule) på den østlige hotdog, hvad der var helt ukendt på en vestlig.

Der er derfor intet mærkværdigt i, at man i Handelsministeriet i København i 1964 anså remoulade på en hotdog som helt utænkeligt. Hvis man havde søgt om tilladelse til at bruge gul sennep, ville sagen givetvis have været en anden. Siden det i 1964 blev understreget, at brugen af remoulade var utilladelig, må det ud fra almindelig historisk kildekritisk metode være åbenbart, at der allerede da har været anvendt et sådant tilbehør i det jyske. Tiderne skifter. Jyderne vandt åbenbart kampen om ’den jyske hotdog’. I 1980’erne var denne type nu reglen overalt i Jylland. Senere har remouladen og agurkesalaten på hotdogs spredt sig helt til København, hvor det nu næsten er enerådende, formentlig som udtryk for den stigende indvandring af jyder. Omvendt har den gule sennep aldrig fået fodfæste i Jylland.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her