Blå martsvioler, hvide bellis, rød tvetand, gule vorterod – det var de blomster, jeg per automatik registrerede ved markvejen, da hunden og jeg gik tur i formiddags. Inden længe kommer følfoden og derefter en milliard anemoner og mælkebøtter.
Det begyndte for 70 år siden, da 5-årige Søren fik lov til at gå med, når de 20 elever i landsbyskolen havde naturhistorie og gik tur op til møllen og videre til Søndergård, altid samme tur. Læreren, som i øvrigt var min far, havde den fikse idé, at alle børnene skulle lære alle de mest almindelige vilde blomster at kende, og det gjorde man bedst ved at gå en tur. Ikke for at plukke blomster, men samle blomster. En af hver – så mange forskellige som muligt. Det skete en gang om ugen hele sommeren. Fra 1. til 9. klasse.
