Lyt til artiklen
Som børn skiftedes mine to brødre og jeg til at skrælle kartofler. Det var det kedeligste, jeg vidste, men ikke så slemt som at dø (jeg ville også hellere vaske op end at dø.). Derfor var kartoflerne mine venner.
En dag var den ene kartoffel betydelig større end de andre, så den var Gud. To af dem var halvsmå og runde og lignede hinanden. De var tvillinger og boede i et stort rigmandshus og havde en hund, der var en meget lille kartoffel. To tykke kartofler gik til folkedans. To mellemstore kartofler var groet sammen. De var veninder og ansat på Holte posthus.
