Lyt til artiklen
Visse af mine nære – o.k., lad os være ærlige, de fleste af dem – har i årenes løb bebrejdet mig en vis trang til introspektion. Og ikke uden en vis ret. For jeg har siden min tidlige barndom haft det med at falde i staver og derefter forekomme tabt for omverdenen en rum tid.
Den positive udlægning af denne tendens er, at »han er i besiddelse af et rigt indre liv«. Den negative, som er den, de fleste har brugt som matrice for deres kommentarer, lyder noget i retning af: »Han bor i sit eget hoved, og der er koldt og ensomt, så kom for helvede da ud«.
