Kære Alex Vanopslagh
Jeg har med stor interesse læst dine råd til den opvoksende generation. Således forstår jeg, at man aldrig skal se sig selv som et offer for noget som helst, idet man, i fald man ’offergør’ sig selv, ikke kan forvente at blive til noget i denne verden. Således har du da også til stadighed nægtet at se dig selv som offer i din boligsag. Tværtimod har du selv taget ansvar for dine handlinger og har med fuld rette fremført, hvorledes du derved skiller dig ud fra andre politikere (der åbenbart i deres ansvarsflugt gør sig til ’ofre’ for dette og hint).
Imidlertid har jeg et problem: Jeg føler mig som offer for dine forsøg på snyderi. Er ordet snyderi for hårdt, og er der blot tale om sjuskeri, vil jeg dog påpege, at sjuskeriet angiveligt er faldet ud til din fordel. Under alle omstændigheder føler jeg mig som offer for dine handlinger. Hvad skal jeg gøre? Jeg forstår til fulde, at man bliver svag af at føle sig som offer og gerne vil væk fra denne, formoder jeg, venstreorienterede mentalitet. Hjælp mig, Alex! Ja, jeg skriver personligt, for jeg behøver hjælp.
