Det er efterhånden 24 år siden, at min farmor steg til himmels, men jeg savner stadig hendes småkager. Jo, jeg savner også min farmor, men hun var oppe i årene, så det var ikke så mærkeligt, at hun gik hen og døde.
Men med hendes død mistede jeg – og alle de gæster, der besøgte mine bedsteforældre – adgangen til hendes gode køkken. Og især til hendes bagværk. Jeg kan ikke huske, at min farmor nogensinde serverede en købekage eller et købt franskbrød (som hun til tider omtalte som en ’hvedekage’), og hver gang der blev sat en kande kaffe på bordet, fulgte der småkager med. Hjemmebagte småkager, selvfølgelig.




























