Med en rystende hånd mærker jeg kulden, da jeg åbner lugen. Er jeg på vej lige lukt ned i et iskoldt helvede som det, Dante beskriver i ’Den guddommelige komedie’? Et sted langt fra det himmelske lys, hvor man står i kunstigt lys og mærker kulde og meningsløshed brede sig i éns sjælløse legeme. Eller er det rigor mortis – dødsstivhed – der centimeter for centimeter breder sig?
I det øjeblik er jeg ikke i tvivl. Dante har glemt et helvede, der rummer pinsler, der kan måle sig med dem, de mest syndige udsættes for i hans beskrivelse. Indkøbshelvedet. Hvor man vandrer forvirret rundt med en kurv eller en indkøbsvogn og bliver stadig mere fortabt over de tilbud og valg, der snurrer rundt i hovedet og gør enhver rolig tanke umulig. I indkøbshelvedet findes ikke udvej, ingen frelse. Man må købe sig ud.
