Da vores gode kollega Camilla Stockmann som barn besøgte Rosenborg med sin familie, gik vejen forbi de to løver, der vogter broen over slottets voldgrav. De hilste på løverne og sluttede seancen med, at »en af os kravler op og lægger en mønt i munden på den ene … som så forsvinder ned i løvens dyb«, fortæller far Dan Stockmann. Og så måtte man ønske.
Mønten forsvandt, fordi den ene løveskulptur har åben mund og en bevægelig tunge.




























