Engang var der hjemmesyersker til. Kvinder, som gik hjemme og passede, hvad der skulle passes, men som herudover leverede et kærkomment supplement til mandens månedlige indkomst ved at sy til folk. Min mor tog sporvognen ud til Horsensgade, hvor tante Alma klarede både stort og småt; hun lagde ud og ind og op og ned, syede bluser med biser og nederdele med læg foruden skolekjoler, konfirmationskjoler, balletskørter og brudekjoler med slør, det hele fermt håndteret ved spisebordet og den permanent opstillede Husqvarna. Prisen for en kjole var 25 kroner, mens en jakke kostede 40, fordi der var meget arbejde med skulderpuder og revers.
I dag er nutidens designere de nye hjemmesyersker, og mange er allerede i gang. Nogle syr, andre strikker, nogle sidder for sig selv, andre foretrækker små fællesskaber med base i tomme butikslokaler, indrettet med klippebord og toptunede Brothers. Nogle byder på små kollektioner, som tilpasses den enkelte kunde, andre beskæftiger sig udelukkende med couture eller costumizing, hvor tøjet laves om fra det ene til det andet. Adskillige designere har lange fine uddannelser og brogede kønsidentiteter, men ens for dem er sansen for kvalitet, og snart er de mange nok til at tage kampen op mod giganterne i fast fashion, H&M, Zara, Nike, Adidas, Primark, Top Shop, Shein, alle de store producenter, alle de store stygge ulve.
