Det regner på en søndag, og derfor er alle, man kan komme i tanke om, taget til den strandhotelfattige del af Nordsjælland for at besøge Louisiana, Museum of Modern Art. Vel nok det berømte Politiken-segments absolutte førerbunker.
I billetkøen står jeg bag en gruppe pensionerede lærere fra Virum. Antallet er svært at fastslå, for flokken er i konstant bevægelse; tilsyneladende har de alle netop købt en udflugtsrygsæk af mærket Haglöfs, som de ikke kan finde rundt i.
Der bliver ledt efter medlemskort, mens de bliver enige om, at det er et vigtigt, stærkt signal, at selveste Louisiana udstiller Pussy Riot. Vigtigt, gentager et par stykker, mens alle deres praktiske vindjakker knitrer. Hvad stærkt og vigtigt i denne sammenhæng betyder, bliver ikke uddybet, men det skyldes en chokerende opdagelse, gruppen gør sig; de har åbenbart byttet rundt på deres rygsække et sted i Kokkedal, da der blev skiftet fra bus til togbus. Bente står med Jørgens, Birgit med Uffes, Troels med Lailas. En prøver at sige noget med intersektionel feminisme, men ’hold kæft, Janne’, bliver der sagt.
Stemningen bliver ikke bedre af, at flere har glemt deres medlemskort i et Irma-net derhjemme. Og da det er principielt udelukket at betale fuld pris for indgang, går gruppen derfor i gang med at svine det unge billetpersonale til.
