Lige før påske bankede jeg på en dør på en gård i Jylland, og da kvinden, som boede der, åbnede, præsenterede jeg mig: »Goddag, jeg hedder Annette ... Nyvang. Og det her er min bror Christian ... Nyvang«, og så fortalte jeg kort, hvorfor vi vildt fremmede mennesker var dukket op på gården, og det fik kvinden til at sige: »Kom ind, og få en kop kaf’«.
Det var lige præcis det, vi håbede, hun ville sige.


























