Jeg står ude foran Torvehallerne med mit nystrøgne Irma-net og kigger ind ad de store glaspartier, en anelse angst. Jeg kender jo stedet. Her skal man være varsom, og hvis man er overbærende eller langmodig bare et øjeblik, så bliver man overhalet, spyttet ud, sat til side.
Jeg tænder en smøg og ligner desværre en moderne version af pigen med svovlstikkerne, hvilket i mit tilfælde er bøssen med stormlighteren. Så jeg tager Politiken-rustningen på; messer for mig selv: »Du er en universitetsuddannet underviser, som ubesværet kan mansplaine wienerklassisk klaverspil, er fransktalende og har guldmedlemskab i Gyldendals Læseklub. Du har den, siger jeg til mig selv. Du har den«. Og så går jeg ind.
Det viser sig dog, at det er sværere at entre Torvehallerne end først antaget. Administratorerne af facebookgruppen ’Os fra Christianshavn’ holder krisemøde i døråbningen, fordi en oprører fra arbejderklassen har indridset digte fra ’Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet’ af Glenn Bech i forruden på samtlige Teslaer i kanalbyen.
De planlægger en hævnaktion mod arbejderklassen, men indser, at det ikke hænger sammen med, at de støtter feministiske organisationer og græsrodsbevægelser ved blandt andet at investere i tusindvis af indkøbsnet med kropsdele og klimaslogans på. »Katzenjammer!«, siger en stemme i mit hoved, og ved nærmere analyse kan jeg konkludere, at stemmen tilhører Bente Scavenius.
