Jeg står i kø på Minas Kaffebar en lørdag formiddag, og jeg har for første gang siden 2013 ikke tømmermænd, men er alligevel udmattet, fordi jeg har brugt halvanden time på at vælge et outfit til Nørrebrogade. Vandretøj og store sølvsmykker blev det til. Da jeg har betalt for kaffen og ydmyget mig selv ved at lave et peace-tegn til gen z-baristaen, finder jeg en solstråle på gaden.
Nørrebro har ændret sig, siger en kikset stemme i mit hoved; en ny generation med hæklede ærmer i mosgrøn, der bruger Ibyen-sektionen som bibel, kikkert, optænding og toiletpapir, har fået dankort, piercede elverører og bedre holdninger. Det er den yngre Politiken-generation, som ikke kun findes på ét sted, men i højere grad er defineret ved at flakke rundt i 2200.
