Først parkerer jeg den på gulvtæppet i stuen, hvor den står og glor. Efter et par dage begynder den at prikke til min dårlige samvittighed: Tag dig nu sammen, kone, hvor svært kan det være at knalde stikket i kontakten og komme i gang?
Men jeg hader at gøre rent. Hader, hader, hader hver evig eneste gang, det er blevet tid til at hale det sugende støjmonster ud af skabet, fordi gæsterne kommer, nullermændene flyver, og krummerne knaser under fødderne. Hader at pile rundt i det uophørligt roterende hamsterhjul med »klud, kost og sæbevand«, som det lød i en landeplage fra 1960’erne.


























