Jeg gik rundt i min have, da det pludselig larmede helt infamt. Tilmed stod der en kæmpe røgsky op over træernes toppe, og det lugtede fælt. Jeg kiggede ud på vejen og kunne straks se de lange kulsorte bremsespor på asfalten samt den hurtige muskelbil, der havde afleveret et stykke slidlag på vejen, og en pige, der stod og videofilmede seancen.
Det er ikke første gang, at hurtige biler ræser af sted på den vej, og heller ikke første gang, jeg har påtalt det, så da bilen vendte tilbage til den videofilmende pige, gik jeg straks over til den holdende bil. Ud steg en mand, og jeg sagde: »Det der, det går ikke her«, og så snart ordene havde sluppet mine læber – og ama’r halshug: Jeg sagde det stille og roligt – opdagede jeg, at manden ikke var the usual suspect, jeg tidligere har talt med.
