Har du nogensinde droppet et kunstnerisk projekt af frygt for, at det skulle krænke andre menneskers religiøse, politiske, seksuelle eller etniske følelser?Ingahild Grathwerk, kunstmaler: »Sidste år var jeg meget tæt på at placere en lyserød klat i øverste højre hjørne af maleriet ’Min bror, enebarnet’. Men så kom jeg til at tænke på, at det måske kunne støde nogen. Jeg vidste ikke lige, hvem det skulle være, men jeg syntes, det var bedst at være på den sikre side. Man hører jo så meget«. Lars Hadegaard, forfatter: »I min seneste debatbog ville jeg egentlig have bragt et kapitel om, hvordan muslimer dræber deres børn, skærer dem i strimler og sælger dem som kebab. Men det undlod jeg at gøre af hensyn til de ganske få muslimer, der ikke følger denne praksis, skønt Koranen befaler dem at gøre det«. Johnny Madsen, sanger: »Jeg havde skrevet et nummer, der hed ’Den skeløjede profet venter i det neongrønne aftenlys på toget til Struer’. Men jeg må indrømme, at jeg ikke tog det med på mit seneste album, fordi jeg frygtede reaktionen fra Fanøs muslimer. De har et voldsomt temperament begge to, og jeg ville jo ikke risikere, at de nægtede at levere pizza til mig«. Linda Schnabelhaus, dramatiker: »Her på teatret Ged 211 har vi længe gået og arbejdet med et teaterstykke, hvor tre mennesker løber nøgne hen over en scene og siger ’pling’. Jeg syntes, det sagde meget om den situation, som dansk kulturliv befinder sig i i dag. Men så var der en af mine venner, der gjorde mig opmærksom på, at Pia Kjærsgaard nok ikke ville bryde sig om stykket, og så valgte jeg i stedet i samråd med teaterdirektøren at opføre ’Sommer i Tyrol’«.