En udenkrigsministers dagbog
Afbryder min ferie.
Tager flyet til København og skifter til Cheap Airs maskine til Kabul. Deres toldfri udvalg er ikke noget at råbe hurra for, men selve turen går fint – indtil vi når frem: Lufthavnen bliver beskudt, så vi må ikke lande. Hillary tager ikke sin telefon, så vi rigger et banner til med teksten ’Please wait! Lene’ og cirkler over byen. Efter nogen tid kommer andenpiloten ind i kabinen og tilstår, at han kom til at hænge et gammelt banner bag på flyet: Vi har kredset over Kabul i en time med budskabet ’Uhm – 3-stjernet salami’! Lander i stedet i Kasakhstan. Piloten anmoder Upsbekistan om tilladelse til overflyvning, så vi kan komme til Kabul igen. De svarer, at vi kan rende dem noget så grusomt. Forlanger deres ambassadør kaldt til Udenkrigsministeriet omgående og beder København om at sørge for, at han får røven på komedie. Upsbekerne minder om, at de ikke har nogen ambassadør. Flyver hjem. Skynder mig tilbage på ferie efter en opslidende dag. Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på, at Folketinget åbner allerede første tirsdag i oktober. Hvæserne skriver
