Vor kunstanmelder – rystet over fraværende kunstværk.SANSELIG UDSTILLING AF FRAVÆRSKUNSTAf vor kunstanmelder Man fyldes med ydmyghed ved synet af den lettiskfødte amerikanske billedkunstner Vija Celmins værk ’Min bror, enebarnet’, som i disse dage kan opleves i al sin uvirkelige og dog så nærværende autenticitet på Louisianas udstilling ’Fragmenter af fravær’. Vija Celmins værk formår med ganske få virkemidler at suge al åndelig kraft ud af beskueren ved at investere i fremkaldelsen af et billede, der genopliver den taktile sansning, som ville hun gentage Guds skaberværk i det lille format for bedre at kunne fatte livets gåde.
Så livagtigt virker hendes værk, at man uvilkårligt tænker på Pygmalion, den græske sagnkonge, der i sin foragt for de levende kvinders laster skar sig en gudindeskøn kvinde i elfenben, som han tilbad, som om hun var levende – og levende blev hun ved Afrodites mellemkomst, og hun fødte snart deres første barn. Andre tænker muligvis på noget andet, men dem om det. Vija Celmins leg med farver og figurer i papmaché, lærred og børstet stål virker nærmest naturstridig. Som en lydløs kakofoni bestående af på én gang eksisterende og ikkeeksisterende materialisme, en vivisektion af vor tid. Og så alligevel ikke. Nu hører jeg så, at værket slet ikke var med på udstillingen. Og til det er der kun at sige, at det er en skandale, at Louisiana vil være bekendt at udelade Veji Celmins ’Min bror, enebarnet’, der af mange anmeldere betragtes som et hovedværk inden for moderne fraværskunst! En medarbejder på Skat København overraskes af direktør Erling Andersen.SKATTEDIREKTØR KRÆVER PAUSEDISCIPLIN Skattedirektør Erling Andersen, København, sætter nu hårdt ind over for medarbejdernes pauser. »Vi kan ikke have, at de er fraværende hele tiden, fordi de skal ryge eller sniksnakke. Skatten opkræver jo ikke sig selv«, siger Erling Andersen. »Til gengæld har jeg sagt til medarbejderne, at det naturligvis er i orden at holde tissepauser. Vi kan jo alle sammen blive trængende. Dog må de selv betale, hvis de skal stort. Det er trods alt et skatte- og ikke et pølleplopkontor. Vi har for eksempel en enkelt medarbejder, der på den baggrund må arbejde en halv time over hver dag. Han har stadig ikke lært at gå på toilettet, inden han tager hjemmefra«.
