Karl Halvtag, talsmand for stamgæsterne på Bodega 'Den Gule Negl', fortæller om julen på Neglen. Nå, så er det i aften, at vi skal danse om juletræet. Her på Neglen er julestemningen i top, og vores servitrusse Linda har pyntet op med guirlander, kravlenisser og snespray i de blyindfattede vinduer og hele svineriet. Det er sådan noget, kællinger kan, mens vi andre må klare de mere tunge opgaver som at bære julepakkerne ind. I år har vi taget vore forholdsregler, og vi har sagt til Henning, at han ikke skal være julemand, medmindre han kan styre sin brandert. Sidste år gik det helt galt. Da han kom vaklende ind med sækken på ryggen, fik han overbalance og faldt ned over juletræet, som at der gik ild i, og det samme gjorde der i hans skæg, men Henning var sgu ligeglad, han sagde bare »hohoho«, mens vi andre forsøgte at slukke branden, det bedste vi havde lært, og det er fan'me ikke let, når man skal ryge samtidig. Men til sidst lykkedes det da, og Henning fik kun et mindre brandsår på hagen ved siden af de andre, som at han har fået, når han er faldet i søvn med en smøg i munden. Nå, men i år skal han ikke være julemand, og Linda har desuden fået den geniale idé at sætte en slange på ølfustagen, som når hen til juletræet, så vi kan slukke det, hvis at der skulle gå ild i det igen. Der er både flag og stearinlys på, og så er der hængt små flasker med Underberg og Gammel Dansk på grenene, som vi tømmer, imens vi går om træet, for man kan sgu godt blive tørstig af at danse rundt. Det er nu ellers ikke, fordi der mangler væske under julemiddagen. Forretten er som regel en snebajer efter eget valg efterfulgt af flæskesteg med hele svineriet, som vi naturligvis både drikker øl og snaps til, efter at vi har sunget snapsesangen: Haps, haps, haps / nu ska' vi ha snaps / En, der skærper appetitten / en, der rykker i banditten / Haps, haps, haps / nu ska' vi ha' snaps. SKÅÅL - og så ryger den lige ned i løgnhalsen. Jeg er ellers ikke meget for at synge, men jeg synes, det hører sig til op under jul. Til dessert spiser vi risalamande, men vi er holdt op med at lægge en mandel i, for det var lige ved at gå galt forrige år, hvor Ruth fik sin mandel galt i halsen og hostede som en gal og blev rød i hovedet og var lige ved at tabe sin cigaret, indtil jeg fik trykket hende hårdt på maven, så den røg ud, altså mandelen. Uheldigvis ramte den Benny i øjet, så han måtte på skadestuen senere på aftenen, men forinden var han og Ruth kommet op at skændes om, hvem som der havde ret til mandelgaven, som var et helt karton grønne Look, men til sidst skar Linda igennem og gav dem en halvdel hver. Siden har vi droppet det lort med mandel, for juleaften skal være en aften, hvor rygere kan samles om julebudskabet og en flok bajere i fred og fordragelighed.