Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
For mange af dem, der mister deres barn, sker det ved misdannelsesskanningen i uge 20, men forældre har først ret til orlov, hvis de mister efter uge 22. Derfor bør grænsen rykkes, mener mener Landsforeningen Spædbarnsdød.
Foto: Miriam Dalsgaard

For mange af dem, der mister deres barn, sker det ved misdannelsesskanningen i uge 20, men forældre har først ret til orlov, hvis de mister efter uge 22. Derfor bør grænsen rykkes, mener mener Landsforeningen Spædbarnsdød.

De usynlige børn
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forening: Grænse for spædbarnsdød skal flyttes

Landsforeningen Spædbarnsdød mener, at flere forældre, der mister deres børn, bør få ret til sorgorlov.

De usynlige børn
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forleden kom det frem, at der er en lovændring på vej, så ikke blot mødre, men også fædre, medmødre og adoptivforældre får ret til at holde orlov, hvis de mister deres barn i graviditeten eller i månederne efter fødslen. Men retten gælder først fra graviditetsuge 22 og frem, og det er et problem, mener Landsforeningen Spædbarnsdød.

»Vi er meget taknemmelige for, at barnets anden forælder nu får mulighed for at holde orlov på lige fod med mødrene. Men måske er det - ud fra et fagligt synspunkt - også tid til at genoverveje grænsen på 22 graviditetsuger«, siger sekretariatschef Birgitte Horsten.

I dag er det sådan, at hvis fosteret dør før uge 22 af graviditeten, er der tale om en abort (før 12 uger) eller en senabort (efter 12 uger), mens det efter 22 fulde uger omtales som et dødfødt barn. Det er også her, grænsen går for, hvornår forældrene har ret til barselsorlov. Mister de før uge 22, er der ingen sorgorlov, mister de efter uge 22, har begge forældre fra 1. januar næste år ret til 14 ugers orlov.

»Man kunne med rimelighed se på, om ikke de forældre, der mister lige omkring misdannelsesskanningen i uge 20 også burde inkluderes. Vores forslag er, at alle, der mister fra uge 19 og frem, burde have ret til barselsorlov«, siger sekretariatschef Birgitte Horsten med henvisning til, at det ganske ofte er ved misdannelsesskanningen, det går galt. Man opdager, at barnet allerede er dødt, eller man opdager svær sygdom eller misdannelser, der fører til, at graviditeten må afbrydes efter tilladelse fra de regionale abortsamråd.

»Vores erfaring er, at der ikke er nogen forskel på sorgen ved at miste i uge 20 eller i uge 22. Ofte kan det være dage, der afgør, om man har ret til orlov eller ej. Når nu vi ved, at en hel del mister deres barn omkring uge 20, fordi skanningen ligger der, så ville det fra et fagligt synspunkt være mest ordentligt at inkludere dem også, hvis et af målene med orloven er at give plads til sorgen og forebygge komplicerede sorgreaktioner«, mener Birgitte Horsten.

Forkert signal

Hun understreger, at de i Landsforeningen Spædbarnsdøds rådgivning tit taler med forældre, der har mistet kort før uge 22-grænsen.

»Ofte oplever de, at de ikke får ikke ro til at sørge og komme sig, fordi de hele tiden skal forholde sig til, hvornår de er klar til at gå på arbejde. Sygemeldingen skal genforhandles med korte mellemrum med arbejdsgiveren og lægen, og det kan være meget belastende midt i sorgen at skulle møde op hos lægen eller tale med arbejdsgiver og jobcenter for at forklare, at man stadig ikke er klar til at vende tilbage til arbejdet«, forklarer hun.

»Der er også en signalværdi i det, som kan være svær at håndtere for nogle forældre. Når man fra samfundets side kalder det foster og abort, og der ikke er ret til barselsorlov, kan det gøre sorgen ekstra svær og forvirrende at være i, fordi mange, der mister ved misdannelsesskanningen, føler, at de har mistet et barn. Ikke et foster, ikke en abort«, siger Birgitte Horsten og påpeger, at det er de fineste små børn, der kommer ud - også, selv om man ikke engang er halvvejs i graviditeten.

Ifølge Abortankenævnets årsberetning fra 2016 er der op mod 200 par eller enlige om året, der får tilladelse til at afbryde graviditeten i ugerne 19, 20 og 21 på grund af for eksempel misdannelser eller anden svær sygdom, der typisk opdages ved misdannelsesskanningen. Dertil kommer et ukendt antal fostre, som spontant dør i løbet af de tre graviditetsuger.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Minister er skeptisk

Men selv om beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) godt kan se problemet, så vil han ikke umiddelbart give de par, der mister deres barn i forbindelse med misdannelsesskanningen, ret til orlov.

»Sammen med folketingets øvrige partier retter regeringen nu op på en helt åbenlys urimelighed i barselsloven, som kun giver ret til sorgorlov til mødre. Det er på høje tid, at vi anerkender begge forældres sorg, når de mister et barn, og jeg forventer, at der vil være meget stor opbakning til forslaget«, skriver han i en mail til Politiken.

»Jeg har samtidig fuld forståelse for ønsket om at se på andre muligheder for sorgorlov, hvis man er i den ulykkelige situation, at man mister et spædbarn. Men grænsen på 22 uger inde i graviditeten er samtidig ikke noget, som regeringen har planer om at ændre ved. Regeringen har først og fremmest ønsket at gøre op med den urimelige forskelsbehandling, der ligger i de gældende regler i barselsloven«.

Socialdemokraterne vil heller ikke arbejde for at rykke grænsen - i hvert fald ikke lige nu.

»Vi har brugt fem år på at forsøge at få ligestilling mellem forældrene på det her område, så nu, hvor der endelig er bred politisk enighed om, at ikke kun mødrene skal have ret til orlov, så tør jeg simpelthen ikke begynde at komme med ændringer til det lovforslag, der foreligger. Vi må løse ét problem ad gangen, og nu skal det her sikkert i land, før jeg overhovedet vil tage stilling til, om man eventuelt bør rykke grænsen for, hvornår man har ret til orlov«, siger ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff (S).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Dansk Folkeparti er beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF) mere åben over for Landsforeningen Spædbarnsdøds forslag.

»Uanset, hvornår man mister sit barn, er det meget svært at skulle igennem, og jeg kan sagtens se problemet i, at der er en hel gruppe, der mister lige før, orlovsretten indtræder. Vi er klar til at se på, om det skal ændres, men først skal vi have noget mere viden, og der er jo også noget økonomi i det her, som vi er nødt til at tage hensyn til«, påpeger Bent Bøgsted, der ikke vil hverken love eller afvise, at Dansk Folkeparti kommer til at stille et beslutningsforslag om at rykke grænsen for spædbarnsdød fra 22 til 19 graviditetsuger.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden