Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rumsyge. Når Andreas Mogensen kommer hjem efter ti dage i rummet, vil det kunne mærkes på hans krop. Balancesans, synssans, knogler og muskler vil være hårdt påvirkede af af have været i vægtløs tilstand. Illustration: Morten Fogde

Danmarks første astronaut
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Andreas Mogensen kommer hjem med rumtømmermænd

Når Andreas Mogensen vender tilbage til Jorden i nat, vil han ikke kunne gå lige og må ikke køre bil.

Danmarks første astronaut
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På Andreas Mogensens ti dage lange mission til Den Internationale Rumstation har vi været vidner til ni vægtløse astronauter i topform. De har svævet energisk fra modul til modul, sovet trygt og godt på hovedet under loftet som flagermus og har slået baglæns saltomortaler som afskedssalut på videotransmitterede pressemøder.

Men opholdet uden tyngdekraft har en pris, og det vil Andreas Mogensen også få at føle, når han vender tilbage til Jorden fredag nat. For et liv i vægtløs tilstand har forvirret hans balancesystem, og det vil give ham problemer, så snart han kommer ud af rumkapslen i selskab med kasakhen Ajdyn Aimbetov og den russiske rumkaptajn Gennadij Padalka.

Han vil have svært ved at styre muskler og krop i forhold til at gå på jorden. Han vil ikke kunne gå lige og vil uundgåeligt støde ind i ting

»Efter ti dage i en verden, hvor Andreas Mogensen ikke har haft styr på, hvad der er op og ned, vil hans balancesystem være forvirret. Han vil have svært ved at styre muskler og krop i forhold til at gå på jorden. Han vil ikke kunne gå lige og vil uundgåeligt støde ind i ting. Han vil for eksempel ikke kunne køre bil, det ville decideret være livsfarligt. Det vil tage dage til uger, før han er kommet igennem den tilstand. Det er dog meget individuelt, hvordan astronauterne reagerer«, siger læge og forsker Peter Norsk fra Johnson Space Center i Houston, der er videnskabelig leder af et af Nasa’s forskningsprogrammer, hvor man undersøger, hvordan man på bedste vis kan beskytte astronauternes helbred på rumrejser.

SPØRG LASSE

Det vil heller ikke komme bag på den danske forsker, hvis Andreas Mogensen besvimer, så snart han har fået fast grund under fødderne. Så snart en astronaut kommer i kredsløb om Jorden og bliver vægtløs, vil blod og væske blive forskudt fra den nedre del af kroppen til den øvre. Det vil give et øget væsketryk i hovedet og mere blod til hjertet. Det betyder, at blodvolumenet bliver lidt mindre i resten af kroppen.

»Det mindre blodvolumen samt svækkede blodtryksreflekser gør, at de har en stor risiko for at besvime, når de lander og pludselig rejser sig op«, siger Peter Norsk, der er spændt på, om Andreas Mogensen vil blive båret ud af rumkapselen, eller om han vil kravle ud selv.

En højere Andreas Mogensen?

På missionen har man forberedt sig på den øgede tendens til at besvime ved ankomst til Jorden, og det kan formentlig forhindre, at de tre astronauter mister bevidstheden.

»Inden afgang fra rumstationen har de taget en stramtsiddende dragt på underkroppen indenunder rumdragten, som vil skyde blod op mod hoved og hjerte, så blodet ikke løber for kraftigt ned i benene, når de lander. Derudover har de drukket godt med væske og slugt salttabletter to dage op til afrejsen. Så mon ikke de klarer det«, siger Peter Norsk.

LÆS ARTIKEL

Når Andreas Mogensen lander, kan det også vise sig, at astronauten er blevet højere, end før han tog af sted. For i vægtløs tilstand er der ikke noget tryk på rygsøjlen, og det betyder, at astronauter kan blive op til syv centimeter højere under en rummission. Astronauten skal ifølge Peter Norsk ikke glæde sig for tidligt over den højere statur. For rygsøjlen bliver trykket sammen igen, så snart kroppen mærker tyngdekraften. Og måske har den tætsiddende dragt, som han har båret som et del af et eksperiment på rumstationen, forhindret ham i at vokse og dermed forebygget potentielle rygsmerter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Risiko for muskelsvind og knogleskørhed

Hvis det viser sig, at Andreas Mogensen er medtaget efter ankomsten til Jorden, så vil det ikke kunne måle sig med den tilstand, som rumkaptajn Gennadij Padalka er i. For i modsætning til den korte smuttur, som Andreas Mogensen og Ajdyn Aimbetov har været på, har rumkaptajnen været på rumstationen i et halvt år. Dermed har han også, når han vender tilbage til Jorden fredag nat, sat verdensrekord. Så er han den mand i verden, der samlet set har opholdt sig længst i rummet med i alt 878 dage, og han har 9 rumvandringer på samvittigheden. Ved det aktuelle besøg blev det til 182 dage i rummet, og så vil hans krop være mærket på hårdere vis end hos de to debutanter.

LÆS ARTIKEL

»Hvis man opholder sig så længe i rummet, vil man blive udfordret på andre fysiologiske parametre og være i høj risiko for at få muskelsvind, knogleskørhed og synsforstyrrelser«, siger Peter Norsk.

For eksempel kan man i vægtløs tilstand bære et køleskab med en lillefinger, og benene er overflødige vedhæng. Den manglende muskelaktivitet kan få musklerne til at sygne hen, som man kender det fra en brækket arm eller ben, når gipsen er blevet taget af. Vores skelet er skabt til at kunne modstå stød fra jorden, når vi går, løber og hopper. Det styrker skelettet. I vægtløs tilstand, hvor kroppen vejer nul kilo, bliver kroppen skånet for stød. Det udløser knogleskørhed hos astronauterne ligesom hos ældre mennesker. Det øger risikoen for brud på knogler, når astronauterne vender tilbage til Jorden.

Fiskeretter om bord

»For at forebygge muskelsvind og knogleskørhed træner astronauter to timer dagligt i rumstationens træningscenter, der består af en rumcykel, et løbebånd og et styrketræningsapparat. Derudover får de tilskud af D-vitamin i maden, og så anbefales de at spise fiskeretter frem for fedt«, siger Peter Norsk.

LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et af de problemer, der er særlig fokus på i øjeblikket, drejer sig om astronauternes syn. For efter 4-6 ugers ophold i vægtløshed får halvdelen af astronauterne synsforstyrrelser, som akut kræver briller eller kontaktlinser for at få det skarpe syn tilbage. De fysiologiske forandringer i rummet skræmmer tilsyneladende ikke astronauterne. Som den snart nyslåede verdensrekordholder Gennadij Padalka er kendt for at sige:

»Når jeg er i rummet, savner jeg livet på Jorden. Når jeg er på Jorden, så savner jeg livet i rummet«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden