Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Huaweis stifter, Ren Zhengfei (til højre), er medlem af det kinesiske Kommunistparti. Her ses han sammen med Kinas præsident, Xi Jinping.
Foto: Pool New/Ritzau Scanpix

Huaweis stifter, Ren Zhengfei (til højre), er medlem af det kinesiske Kommunistparti. Her ses han sammen med Kinas præsident, Xi Jinping.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Huawei-stifter afviser spionage-anklager i sjældent interview

Ren Zhengfei, der er stifter af den kinesiske tech-gigant Huawei, forholdt sig tirsdag til mistanker om 5G-spionage og hans datter, der i december blev anholdt i Canada under mistanke om sanktionsbrud.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var første gang i tre år, at stifteren af det kinesiske teleselskab Huawei, Ren Zhengfei, tirsdag gav et interview til verdenspressen.

Og spørgsmålene har i den grad også hobet sig op i mellemtiden.

Myndighederne i flere vestlige lande har gennem det seneste år sat en stopper for Huaweis indtog på 5G-markedet i deres lande. De frygter, at hvis teleselskabet får kontrol over kritisk infrastruktur i landene, vil de bruge informationen til at udføre spionage for kinesiske myndigheder.

Mistanker, der ikke er bevist, men som er tiltaget gennem det seneste år.

Ikke mindst efter at Huaweis finansdirektør (og Ren Zhengfeis datter), Meng Wanzhou, i december sidste år blev arresteret i Canada under mistanke af ulovlig vareudlevering til Iran.

Pressemødet fandt sted i Szhenzhen, Kina, og på tilskuerpladserne sad journalister fra blandt andet Wall Street Journal, Financial Times og Bloomberg. Under pressemødet fortalte 74-årige Ren Zhengfei, at han elsker Kina og støtter Kommunistpartiet, men at han aldrig er blevet bedt om at dele »upassende information« med regeringen.

»Personligt ville jeg aldrig gøre noget, der går imod mine og mine kunders interesser, og mit firma ville aldrig adlyde sådanne forespørgsler«, forklarede han ifølge Wall Street Journal.

Og det er, selv om han har været medlem af Kommunistpartiet siden 1980’erne og angiveligt har tætte forbindelser til ledelsen i partiet.

»Jeg kan ikke se nogen tæt sammenhæng mellem min personlige politiske overbevisning og vores kommercielle beslutninger«, siger han ifølge nyhedsbureauet AP.

Mistanke om spionage

Sidste år lækkede netmediet Axios en fortrolig rapport mellem den amerikanske efterretningstjeneste og Det Hvide Hus, der viser, at efterretningstjenesten mistænker de kinesiske myndigheder for at ville bruge Huaweis 5G-udstyr til at udspionere amerikanere. USA har efterfølgende indført forbud mod offentligt indkøb af udstyr fra Huawei.

I Australien og New Zealand har de frataget Huawei muligheden for at blive deres 5G-leverandør, og i Storbritannien har British Telecom udelukket Huawei fra dele af deres infrastruktur.

»Kina kan presse kinesiske producenter til at modificere deres produkter til at underpræstere eller stoppe, facilitere spionage og på anden måde kompromittere tilliden, integriteten eller tilgængeligheden, har chefen for Storbritanniens efterretningstjeneste MI6, Alex Younger, tidligere sagt ifølge Reuters.

Danmark har indtil videre ignoreret advarslerne fra USA, og TDC er i fællesskab med Huawei ved at teste 5G-nettet i Danmark.

5G er femte generation af mobile netværk, og forskellen mellem 5G og det nuværende 4G-netværk er så enorm, at den amerikanske efterretningstjeneste i den lækkede rapport sammenligner det med indførelsen af trykpressen.

»Hvem der end bliver teknologisk førende og markedsledende i udbredelsen af 5G, vil have en kolossal fordel i forhold til at styre udviklingen af tingenes internet og kunstig intelligens og vil således kontrollere hele informationsområdet«, står der.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Svartid, hastighed og antal af produkter, der er understøttet af mobile netværk, og som kan kommunikere med hinanden, vil stige helt enormt. Der er blandt andet tale om selvkørende biler og operationsudstyr.

5G-teknologien er efterhånden færdigudviklet. Der mangler bare et selskab, der kan levere netværket og masterne. Huawei har længe set ud til at være firmaet, der kan levere netværket, men de vedvarende mistanker har hæmmet processen, for hvis de har tænkt sig at misbruge den information, der går gennem masterne, kan det koste samfundet dyrt. Ren Zhengfei forsøgte på tirsdagens pressemøde at mane noget af tvivlen til jorden.

Finansdirektør og datter arresteret

Hele sagen om Huawei tog en uventet og nærmest bizar drejning i december, da selskabets finansdirektør og Rens datter, Meng Wanzhou, blev anholdt i Canada.

Hun blev arresteret under en mellemlanding i Canada med henblik på at udlevere hende til amerikanske myndigheder, hvor hun er anklaget for sanktionsbrud. Ifølge den canadiske avis Globe and Mail har amerikanske myndigheder undersøgt Meng siden 2016 for sanktionsbrud mod Iran, fordi hun angiveligt har videresolgt udstyr fra den amerikanske virksomhed Hewlett-Packard til landet.

Kinesiske myndigheder krævede Meng løsladt og svarede igen ved at arrestere to canadiere, der befandt sig i Kina.

Meng Wanzhou er siden sin anholdelse blevet løsladt mod kaution, men står stadig over for en retssag i USA.

Derfor havde Ren ikke mange kommentarer til sagen, udover at han savner sin datter »utrolig meget«, og at Huawei adlyder loven, også eksportrestriktioner, over hele verden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han udtrykte samtidig taknemmelighed over for de canadiske myndigheder, fordi de 12. december løsladte Meng mod en kaution på 10 millioner canadiske dollars (omkring 49 millioner kroner).

»Efter alt bevismaterialet bliver offentliggjort, sætter vi vores lid til det juridiske system. Vi er overbevist om, at retfærdigheden vil ske fyldest«, sagde han ifølge nyhedsbureauet AP.

På det to timer og tyve minutter lange pressemøde nåede Ren Zhengfei også at komplimentere Donald Trump, som han kalder en »fremragende præsident«, fordi han kæmper for lavere skatter, der vil være godt for erhvervslivet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden