0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dado Ruvic/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU bekymret for valget: »Facebook forsøger at slukke deres ildebrand med en vandpistol«

Tech-giganterne har aflagt rapport om deres indsats for at beskytte valget til Europa-Parlamentet mod systematisk misinformation.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Facebook, Google og Twitter er kommet et stykke vej i forsøget på at undgå misinformation op til valget til Europa-Parlamentet, der skal finde sted i maj. Men de har gjort for lidt, og det går langsomt.

Det fastslog EU’s kommissær for sikkerhed, Julian King, og it-kommissær Mariya Gabriel på en fælles pressekonference i Bruxelles.

På pressekonferencen beskriver sikkerhedskommissæren Facebooks indsats som »pletvis, uigennemskuelig og selvvalgt«.

»De forsøger at slukke deres ildebrand med en vandpistol«, siger han.

Kommissærerne udtalte sig på baggrund af de rapporter, Facebook, Google og Twitter har afleveret om, hvor langt de er kommet med at leve op til den aftale, de indgik med EU-kommissionen i oktober sidste år, om at få ryddet op i falske nyheder og misinformation på deres platforme.

En central del af aftalen er at få bugt med falske profiler og robotter, der bruges til at sprede og forstærke budskaber. Facebook oplyser, at de hver dag stopper oprettelsen af millionerne af nye falske profiler. Men de har åbenbart ikke formået at gøre noget ved de 80-90 millioner falske profiler, der ifølge deres egne oplysninger allerede findes, noterer Julian King.

Platformene har desuden lovet at stoppe betalinger til konti og sider, der lever af at sprede misinformation, fremme udbredelsen af nyheder fra troværdige kilder og styrke åbenheden om politiske reklamer.

Facebook åbner nyt valgkontor i Dublin

Facebooks nye vicepræsident. Nick Clegg, tidligere ansat i EU-kommissionen og tidligere formand for de liberale demokrater i Storbritannien, præsenterede mandag en række initiativer, der skal beskytte de europæiske valg. Der etableres et valghovedkvarter i Dublin og endnu et i Singapore, der skal supplere det, der allerede fungerer i Facebooks amerikanske hovedkvarter i Californien.

Desuden skal der være mere åbenhed ved at samle politiske reklamer i et annonce-arkiv, hvor man kan se, hvordan brugere har reageret på budskaberne, hvor meget der er betalt for dem, og hvilke målgrupper, reklamerne har været rettet mod.

Arkivet bliver formentlig først tilgængeligt i Danmark i juni, oplyser Facebooks danske pr-bureau. Folketingsvalget i Danmark skal afholdes senest 18. juni.

EU-kommissionen hilser initiativerne velkommen. Men kritiserer i samme åndedrag, at Facebook gør det umuligt for de førende europæiske forskere at få adgang til data om valgkampen på det sociale medie.

»Det er vi nødt til at gøre noget ved«, siger Julian King. »Selvvalgt åbenhed er udmærket, men det udelukker jo ikke, at man er åben for forskere udefra. Der er tværtimod god grund til at gøre begge dele«.

Google har gjort fremskridt i bekæmpelsen af falske profiler og hjemmesider og er blevet bedre til at undersøge placeringen af reklamer. Men kun i et lille antal lande gør de noget for at prioritere nyheder fra respekterede medier.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden