Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Innovationsminister Sophie Løhde (th) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby vil Danmark førende i kunstig, men etisk intelligens.
Foto: Finn Frandsen

Innovationsminister Sophie Løhde (th) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby vil Danmark førende i kunstig, men etisk intelligens.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark skal erobre førertrøjen inden for kunstig intelligens

Trods mange og gode data halter Danmark efter i jagten på brugbar kunstig intelligens. Regeringen fokuserer på etikken.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når du kan mærke, at den er helt gal og ringer 112, sidder der en kunstig intelligens og lytter med på samtalen. Den holder øje med, hvad du siger, og hvordan du siger det. Den ved, hvordan det er gået med alle andre, der har ringet 112 i hovedstadsregionen, og kan med temmelig stor sikkerhed – langt bedre end den, du taler med – vurdere, om du risikerer et hjertestop, og råde til at få sendt hjælp i en fart.

Den slags skal vi have meget mere af, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der torsdag fremlægger en treårsplan for kunstig intelligens sammen med innovationsminister Sophie Løhde (V) .

Frem mod 2022 skal de kunstige intelligenser hjælpe praktiserende læger med at diagnosticere sygdomme. De skal analysere prøver og røntgenbilleder.

De skal også ind i den offentlige sagsbehandling, hvor de skal forberede byggesager, ansøgninger om tilskud og ydelser, anvise den korteste vej til et job for ledige og meget andet.

»Ambitionen er, at Danmark skal gå forrest med ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens. I dag er vi meget langt fra en førerstilling. Nu skal vi ud over stepperne«, siger Sophie Løhde.

I dag er det kun 3 procent af kommunerne, der har konkrete erfaringer med kunstig intelligens, viser en undersøgelse fra KMD.

Fordele for Danmark

Sophie Løhde erkender blankt, at teknologien rejser en lang række etiske problemer. Men hun ser det som en mulighed: Hvis Danmark formår at finde løsningerne, så ligger verdensmarkedet nærmest åbent.

»Vi kan aldrig slå USA eller Kina på investeringer i forskningen, men vi kan noget andet. Vi kan sikre en ansvarlig etisk anvendelse af kunstig intelligens, som jeg fornemmer en meget stor efterspørgsel på«, siger innovationsministeren.

Det er især de mange og gode data om danskerne og traditionen for partnerskaber mellem private og det offentlige, der kan føre Danmark frem, mener hun.

Etikken og ansvarligheden består blandt andet i, at maskinerne ikke må diskriminere mellem befolkningsgrupper. De amerikanske maskiner er berygtet for at favorisere hvide mænd på bekostning af kvinder og etniske minoriteter. Det skyldes blandt andet, at maskinerne har fået flest data om den del af befolkningen og derfor er mest fortrolige med det.

Maskinen, der lytter med på alarmopkald, er udviklet af det danske firma Corti og er blevet trænet i hovedstadsregionen. Hvis en grønlænder eller somalier, der ringer til 112, udtrykker sig anderledes end den gennemsnitlige hovedstadsdansker, kan maskinen have sværere ved at genkende det mønster, der tyder på et truende hjertestop. Cortis maskine kan derfor behandle dele af befolkningen bedre end andre.

Men det indebærer ikke, at Cortis maskine skal stoppes. Den skal tværtimod bruges så meget som muligt, så den får flere data at arbejde med og lærer flere befolkningsgrupper bedre at kende, siger Sofie Løhde.

Ellen Trane Nørby supplerer: »Med den power, vi har som stat, og med den nye strategi i hånden skal vi turde sige, at vi tror på teknologien, og at den nu skal rulles ud til akutberedskabet i hele landet«.

Det skyldes også, at Corti »lige nu ser ud til at blive en kæmpestor eksportsucces for Danmark. Vi skal også sørge for, at den slags virksomheder ikke må flytte til Silicon Valley for at få kapital og størrelse til at udbrede de gode ideer«, tilføjer hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Rammer tit rigtigt

Når det gælder egentlig sagsbehandling, er ministrene derimod helt faste i kødet. Her kan man ikke acceptere, at maskinerne stiller nogle bedre end andre, fastslår Sophie Løhde. Maskinerne skal blandt andet sortere og prioritere byggesager og ansøgninger om tilskud og ydelser fra det offentlige.

»Vi kan selvfølgelig ikke acceptere, at du får en anden afgørelse på grundlag af køn, etnicitet, seksualitet eller andet. Det er en kerneværdi i Danmark«, siger hun.

Maskinerne arbejder med mønstre og sandsynligheder, der rammer rigtigt i de fleste tilfælde. Kan man overhovedet arbejde med den begrænsning i en retsstat?

»Maskinerne skal ikke selv træffe beslutninger, men kun være en støtte. Og vi stiller krav om, at algoritmerne som altovervejende hovedregel er åbne og gennemskuelige, så man kan se og få rettet skævheder. En undtagelse kan være den, der skal opdage snyd med selskabsskatter i erhvervsstyrelsen«, siger Sophie Løhde.

Men kunstige intelligenser arbejder typisk i en sort boks, som gør det umuligt at gennemskue, hvad de har lagt vægt på ...

»Det er et problem på nogle områder. Og jeg vil ikke lægge skjul på, at der er masser af problemer og dilemmaer i det her. Et andet problem er, om teknologien flytter sig hurtigere, end vi kan nå at følge med rent etisk. Det skal hele tiden være en del af diskussionen. Vi må ikke blive blindt begejstrede for teknologiens muligheder«, siger hun.

Ellen Trane Nørby pointerer, at maskiner diskriminerer, fordi samfundet i forvejen gør det. »Men forhåbentlig kan maskinerne tværtimod rette op på ubalancerne og hjælpe med til, at vi behandler mennesker mere ensartet og objektivt«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg møder i dag patienter, der føler, at lægerne har placeret dem i en boks, som de ikke kan komme ud af, fordi lægerne ser på dem med et tunnelsyn. Kunstige intelligenser vil starte på en frisk og kan få øje på forhold, som lægerne har overset«.


Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden